Nu står vi med en kortere og mindre varieret skoledag, påpeger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

Skole og forældre efterlyser mere varieret skoledag

Offentliggjort

93 % af folkeskoleforældrene i en ny undersøgelse fra Skole og Forældres blad Skolebørn vurderer med flere praksisfaglige metoder vil have en positiv betydning for deres barns motivation for at lære. Flest forældre ønsker, at deres børn i højere grad end nu bruger kroppen aktivt (77%), laver eksperimenter (76%), arbejder med løsninger på virkelige problemer (73 %) og kommer udenfor skolen fx i naturen (72 %).

”Forældrene har længe ønsket en mere varieret og motiverende skoledag for deres børn. Med folkeskolereformen var et af målene at lave det bl.a. med understøttende undervisning, åben skole og mere bevægelse. Men samtidige politiske krav om øget inklusion og mindre forberedelsestid har mindsket de lokale resourser og muligheder og gjort det svært at realisere målet. Nu står vi med en kortere og mindre varieret skoledag. Derfor haster det, og vi skal have tilpasset krav, rammer og resurser til en mere varieret og motiverende skoledag, for vi taber børn på gulvet, når undervisningen er for målstyret og bolig”, siger formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, i en pressemeddelelse, før partnerskabet Sammen om skolen for alvor tager hul på at tale om mere praktisk og varieret undervisning i folkeskolen.

Pressemeddelelse fra bladet Skolebørn