En række samtaler med en psykolog. Øvelser eller teknikker, som en PPR-psykolog træner med barnets forældre eller skoleklasse. Det er eksempler på lettere behandlingsindsatser, som har positiv betydning for børn og unge.

Det viser en evaluering af et forsøg med 37 kommuner, som fra 2020 til 2023 har udviklet og afprøvet lettere, målrettede behandlingsindsatser til børn og unge, som er i psykisk mistrivsel eller har symptomer på psykiske lidelser. Børnene og de unges familier og skoleklasser har også været inddraget.

Samlet set har kommunerne arbejdet med 36 forskellige lettere behandlingsindsatser i regi af PPR og omtrent halvdelen med mere end én indsats. 12 kommuner har for eksempel implementeret Back2School, som har fokus på skolevægring, mens ni kommuner har prioriteret Cool Kids, der fokuserer på angst. Otte kommuner har selv udviklet indsatser til projektet enten som eneste tilbud eller sammen med andre tilbud.

Børnene oplever højere livstilfredshed

PPR-medarbejderne vurderer samlet set, at børn og unge er i mindre psykisk mistrivsel, efter de har modtaget lettere behandling. I flere tilfælde vurderer de, at barnet/den unge efterfølgende trives.

Børnene peger også selv på, at deres trivsel er styrket. De oplever højere livstilfredshed og føler sig mindre ensomme ved afslutningen af den lettere behandlingsindsats. I gennemsnit modtager de færre ydelser fra læger og specialister efter den lettere behandling i PPR end en sammenlignelig gruppe af børn og unge.

Dog har børnene et højere antal skolefraværsdage, og der er ingen ændring i trivsel i skolen efter den lettere behandling på nær i deres sociale trivsel, hvor der er en lille negativ udvikling.

Derfor bør der være opmærksomhed på, hvordan man sikrer, at positive resultater for børn og unge fastholdes i skolen, bemærker Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har lavet evalueringen.

PPR skal i højere grad fokusere på fællesskabet

Der en overrepræsentation af piger, børn/unge med emotionelle udfordringer, børn og unge af højtuddannede mødre og børn og unge af dansk oprindelse blandt dem, der har modtaget lettere behandling. Det fremgår af evalueringen.

”For mange elever venter i dag for længe på at få den rette hjælp. Derfor har vi i den aftale om folkeskolen, vi indgik inden påske, afsat ekstra midler til PPR. Det er fuldstændig afgørende, at der sættes tidligt ind. Samtidig er det en ambition for regeringen, at PPR i højere grad end i dag får mulighed for at fokusere på klassefællesskabet frem for primært at have blik for den enkelte, og at PPR rykker tættere på skolerne”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til ministeriets hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen af evalueringen.

”Det er der mange kommuner, som har gode erfaringer med, og evalueringen bekræfter, at det er vigtigt, når børn med begyndende mistrivsel skal hjælpes”, siger ministeren.

Kommunerne kan bruge erfaringerne fremover

Forslaget om at give børn og unge adgang til lettere behandling i kommunerne er fremsat af sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det ventes at blive vedtaget, når det kommer til tredjebehandling i dag.

”Perspektiverne ved de behandlingstilbud, som kommunerne har afprøvet i PPR-regi, er lovende. Evalueringen viser, at flere af børnene og de unge har fået det bedre, efter de har været i lettere behandling, og erfaringerne vil kunne indgå i kommunernes arbejde med at etablere et nyt, lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge”, siger Sophie Løhde.

Blandt nogle PPR-medarbejdere er der dog en bekymring for, at lettere behandling skaber en forventning blandt forældre og institutioner om, at tilbuddet er en hurtig genvej til psykiatrien og ikke en tidlig og forbyggende indsats med selvstændig værdi.

Det hænger ifølge interview og kvalitative kommentarer sammen med et pres fra forældre og skoler for at sende børn og unge til udredning i psykiatrien. Det kan skyldes, at skolerne er pressede og ikke har resurserne til at håndtere de udfordringer, som børn og unge har.

”Jeg oplever flere situationer, hvor børn og unge sendes til udredning i psykiatrien, fordi forældre og skole holder fast på, at det er den rette vej at gå. I flere tilfælde tænker jeg, at de voksne omkring barnet bedre ville kunne ’udholde uvisheden om, hvorvidt der er en diagnose eller ej’, hvis der var flere resurser tildelt skolen. Så de havde mere fleksibilitet til at indrette en meningsfuld hverdag for de børn, som har behov for at indgå i mindre fællesskaber end de 25-28 elever, som der kan være i en klasse efterhånden”, siger en PPR-medarbejder i rapporten.

Du kan læse rapporten her.