Nu kommer de med et irriterende angreb, men vi bruger bare vores ørn imod dem. Den bliver lidt skadet, men den kan hele igen. Hvad er det egentlig, troldmanden kan?

- Han kan helbrede.

Folmer og hans kammerat ligger på gulvet i klasseværelset og tegner et spil. Papiret er fyldt af sorte kasser, prikker og streger. Det er missiler, pile, armbrøster, soldater, aliens, og hvad de nu ellers hedder. Den røde tusch markerer angrebet. Spillet er inspireret af ét, de kender, men her tegner de det selv.

Aliens, orker og goblins er en del af Folmers verden. Han er ni et halvt år, hedder Folmer Brem Nøhr, bor i en stor lejlighed i Fynsgade i Århus og går i 3. klasse på Samsøgades Skole. Og han er en samler. Fritiden bruges ofte på at samle og male de små figurer fra Warhammer 40.000, som er et rollespil. Figurerne kan købes i en forretning, der hedder Hobbyhouse, men de er dyre. Der skal spares mange ugepenge sammen for at få en lille figur, så det er godt, der ikke er så længe til jul og fødselsdag.

- Peter og Merete vil ikke have, at jeg samler på blyfigurerne, så jeg har kun én. De andre er af plastic. Det er, fordi bly er giftigt.

Peter og Merete er Folmers forældre. Peter er musiker, og Merete er leder af en skovbørnehave. Han har også en lillebror, Nils, på seks år.

På drengenes værelse folder figurerne sig ud. De er malet med stor omhu, og alle de små detaljer er klistret på og malet så godt, som det kan lade sig gøre.

- Jeg skal snart på kursus en aften nede i en anden butik, hvor man også kan købe figurerne. Der kommer en ekspert, der er rigtig god til at male dem, og han fortæller om alle detaljerne og giver små fif om, hvordan man gør. Peter skal bare lige finde ud af, hvornår det er, og melde mig til.

Hobbyhouse er én stor fantasiverden. Folmer færdes hjemmevant blandt de unge mænd, der ellers befolker forretningen. Han viser frem. Der er mange forskellige spil at samle på, og man kan bygge hele verdener op i plasticplader, -spåner og figurer.

- Men det er helt vildt dyrt. Sådan et spil ville jeg gerne have, eller måske hellere denne maskine, eller denne her . . . prøv at se.

- Hvis jeg havde rigtig mange penge, ville jeg købe noget af det. Men måske får jeg noget af mine bedsteforældre til jul. De har ikke noget imod at købe det til mig. Jeg tror ikke, jeg får noget af Peter og Merete. De er ikke så glade for det.

- Jeg tror nok, det var Hobbitten og Ringenes Herre, der fik mig i gang med at samle. Peter læser den højt for mig. Vi er nået til sidste bind, men det har også taget et par år.

Fantasi er en vigtig del af Folmers verden. Både når han sidder stille på fritidshjemmet og tegner, spiller på computer med de andre drenge og leger på den store legeplads i kvarteret. Også på svampetur med skolen er der plads til fantasien. Den får frit løb ind imellem alle faktaoplysningerne om de giftige svampe og oplevelserne med at fange små frøer.

Han hopper af sted i skoven med en kammerat i hånden, mens de skyder ud i luften, synger om luftens helte eller råber, at de vil finde den første svamp.

Men der er også behov for stilhed i Folmers verden. Han sætter sig et stykke for sig selv ude i skoven og spiser, og da Andreas kommer og vil have ham med på noget, lyder svaret: 'Jeg spiser'.

Der skal være ro. Også i klassen sidder Folmer stille og spiser. Bagefter er der så tid til en rask gang tagfat i gården.

De voksne i hans verden fremhæver alle hans fantasi, når man beder dem om en karakteristik af Folmer. Fantasien er med i skolen, i rollespillene og i træværkstedet på fritidshjemmet, hvor han kan få alt muligt ud af en pind.

Efter skolens svampetur styrer Folmer direkte ind i træværkstedet på fritidshjemmet. Tager et stykke træ, saver med sikker hånd et stykke af og skal så lige have genopfrisket, hvordan man kan udhule træet til en lille skål. Han skal lave en vandskål til Fondreas. Det er den store grønne larve, som han og Andreas fandt blandt svampene. Andreas har taget den med hjem, og i morgen vil Folmer give ham vandskålen. Drengene har opkaldt larven efter dem selv, for, som de siger, det var jo dem, der fandt den, og det kan være, at det er en helt ukendt larvetype, som ingen før har set, og derfor må den have navn efter finderne. Ellers hedder den også Viktor.

Folmer var ellers ikke meget for smådyr og insekter, da grupperne i skolen skulle vælges. Der var en frugt- og bærgruppe, en insektgruppe og en svampegruppe.

- Jeg skrev på sedlen, at jeg helst ville i svampegruppen og ellers i frugt- og bærgruppen, men at jeg slet ikke ville i insektgruppen. De er ulækre. Adddrrr.

Svampeturen bød dog på både frøer, firben og larver, som altså bare er enormt søde.

Når han bliver stor, skal han være palæontolog, Disney-tegner eller opfinder.

- Tænk at finde et skelet af en dinosaur og prøve at samle det. Det kunne være skægt.

Folmer har en masse dinosaurer. Især figurerne fra Naturhistorisk Museum er flotte, synes han. De er mest rigtige. Han samler også på billeder fra den nye film 'The Lost World', som han lige har set sammen med sin far og en af farens venner.

I første time mandag morgen i skolen fortæller han om filmen. Den er meget mere uhyggelig end forgængeren 'Jurassic Park'. Men den er vildt god. Og sej.

- Hvis jeg bliver Disney-tegner, skal mine film handle om dinosaurer, rumvæsener og riddere på slotte. Og drager.

- Min far har alle Disney-filmene.

- Hvis jeg bliver opfinder, så vil jeg lave en tidsmaskine og tage til år 40.000 og se, om det er rigtigt, at verden ser ud som i Warhammer 40.000-spillet. Om der er miniaturefigurer allevegne, siger han grinende.

- Eller jeg vil tage til middelalderen, for det er også et spændende sted.

Opfinderbranchen har han fundet på efter inspiration af Georg Gearløs og sin morfar, som er lidt af en opfinder. Blandt andet har han lavet en bil med motor fra en græsslåmaskine til børnebørnene.

- Den kan køre ti kilometer i timen, men den larmer meget. Han har også gået til modelflyvning og bygget et fly med et vingefang på to meter. Men det osede sådan, når han fløj med det.

Men det der med at blive stor trækker ikke lige nu.

- Jeg kan godt lide at være barn. Det er bedst. Det er sjovt. Jeg kan bedst lide at være det, jeg er, og at lege. Jeg vil højst være ti år. Måske 11 år, men så ikke mere.

Hans lærere kalder ham legebarn, videnshungrende og initiativrig. Han kan godt lide sig selv, er populær og ambitiøs. Han er en god kammerat og har en stor retfærdighedssans. En rigtig dreng, men det betyder ikke, at han ikke vil have noget med pigerne at gøre. Tværtimod så er han ikke så kønsopdelt som så mange andre niårige. Og han er ikke bange for at tabe ansigt.

Han er rummelig og autoritær, så han er også nem at have med at gøre i skolen. For selv om han ikke gider en bestemt ting, så gør han det, hvis han bliver bedt om det.

Han er også rap i replikken. Især over for sine forældre. De får svar på tiltale. Det får kammeraterne også, men over for lærerne bider han mere i sig.

I skolegården kommer en pige løbende. 'Skal du skrive om Folmer? Så skal du skrive, at Folle har mange venner'. Og så er hun væk igen. I skolen hedder han Folle blandt alle kammeraterne - og det har han det helt fint med.

Folmers forældre fortæller, at han kan finde på at rejse sig og holde tale, når der er familiefest. Han er stædig, men hvis man spørger, om han vil støvsuge, så går han i gang. Sådan var det for eksempel i går. Peter og Merete fortæller, at det er en helt almindelig dag, selv om Folmer skal portrætteres. Familien gør alting, som de plejer sådan en mandag.

- Orr, hold da op, lyder det straks fra Folmer. - I har da gjort rent på badeværelset - og det var nok ikke helt tilfældigt, at det lige skulle være i går!

Folmer er dygtig, men ikke så kropslig, synes forældrene, så de har lige indgået en handel med ham. Når familien om meget kort tid får computer, skal han gå til redskabsgymnastik. Det er ren tvang, siger hans mor. Der skal ske noget fysisk. Det er ikke fordi, han ikke løber og hopper og leger, men der skal mere til, synes hun.

- Jeg skal gå til gymnastik, hvis vi skal have computer, og jeg vil have en computer, siger Folmer.

- Det bedste ved at skulle til gymnastik er, at stoppestedet til bussen derud er lige ved Hobbyhouse, så jeg kan stå og kigge lidt på figurerne i vinduet.

- Jeg har selv valgt, at det skulle være redskabsgymnastik. De får mig ikke til at gå til fodbold. Det hader jeg. Nogle gange spiller jeg fodbold, men ikke, hvis jeg bliver tvunget, kun hvis jeg selv vil, og hvis jeg skal spille mod nogle, der er dårlige, så er det okay, for så kan jeg tæve dem.

Hvis Folmer selv skal sige, hvad han er god til, er det at hoppe, for det gør han ofte i møblerne derhjemme, og så at smugle.

- Jeg smugler indimellem mine figurer med ud til mine morforældre. Peter og Merete synes ikke, jeg skal have dem med derud, men så har jeg flere gange smuglet dem med alligevel.

Tænk at finde et skelet af en dinosaur og prøve at samle det. Det kunne være skægt

Jeg kan godt lide at være barn. Det er bedst. Det er sjovt. Jeg kan bedst lide at være det, jeg er, og at lege. Jeg vil højst være ti år. Måske 11 år, men så ikke mere