I cyperspace hænger pengene på træer

Computeren kan bruges til at lære eleverne forskellige måder at udtrykke sig på

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En computer er fremragende til at skrive på. Så det gør eleverne i dansk. Den er også god, når man skal regne. Derfor arbejder de med regneark i matematik. I billedkunst laver eleverne måske billeder på computeren, og i andre fag søger de informationer via Internettet.

Men computeren er ikke kun et redskab, som eleverne kan bruge til at skrive, regne og tilegne sig viden med. Det er oplagt, at de også bruger den moderne informations- og kommunikationsteknologi, IKT, til at lære, hvordan de selv kan formidle og skabe oplevelser hos andre. På den måde kan eleverne få udviklet flere af deres potentialer end blot de skriftlige og matematiske.

'Som lærere kan vi bede eleverne skrive en stil på computeren. Men vi kan også vælge at lade dem udforske den verden, som mediet åbner for', siger Gitte Høj Andersen fra Aalborg Seminarium.

Hun og hendes klassekammerater på 1. årgang forsøgte selv at udnytte teknologiens mange muligheder, da de for nylig arbejdede med et projekt om børn, IKT og læring. Hver gruppe fik til opgave at fremstille et konkret produkt med et praktisk-musisk aspekt.

Gitte Høj Andersens gruppe bad eleverne i en 3. klasse om at illustrere fremtiden med tegninger, lyde og med deres kroppe.

En gruppe tegnede en magisk blyant, som kunne forvandle en vrinskende hest til en kat, der miaver. Lydene blev optaget på bånd, og der blev taget et billede af eleverne med et digitalt kamera, da de formede blyanten ved at lægge sig i forlængelse af hinanden, mens en anden gruppe forestillede sig, at der i fremtiden vokser penge på træerne.

Tegninger, lyde og billeder blev lagt ind på computeren og klippet sammen til en lille film, som ligger på en cd-rom.

'Jeg tror, der kommer nogle andre børn ud af skolen, hvis vi lærer dem at udtrykke sig bredt. Jo flere kompetencer vi ruster eleverne med, desto bedre kan de klare sig', siger Gitte Høj Andersen og henviser til den undervisning, hun har modtaget på seminariet.

'Siden vi selv skulle lave billeder og lyde til myten om Fugl Føniks i efteråret, er vi blevet meget bedre til at arbejde med disse udtryksformer, også på computer'.

Planer uden visioner

I det konkrete tilfælde med 3.-klassen var det de studerende selv, der klippede de forskellige udtryksformer sammen på et edb-program, der kan håndtere den slags. Men det kunne lige så godt have været eleverne.

'Børnene har modet til at prøve at arbejde med edb-programmer. Men lærerne er måske bange på elevernes vegne, og så holder de igen', siger Gitte Høj Andersen og understreger, at det ikke må være et mål i sig selv at lave et flot og prangende produkt, da det er i arbejdsprocessen, at den egentlige læring finder sted.

Når lærere ikke lader eleverne udfolde sig ved computerne, kan det også hænge sammen med skolernes mål- og handleplaner for undervisningen i IKT. En af de andre grupper faldt over to skoler, der har identiske planer, selv om de ligger i hver sin kommune.

'Det tyder på, at lærere fra de to skoler har været på kursus sammen. Her har de så fået et forslag til en handleplan med hjem, som de har kopieret', siger lærerstuderende Thomas Houmann Rasmussen.

Handleplanerne går netop ud på, at eleverne skal lære at bruge tekstbehandling i dansk og regneark i matematik. Thomas Houmann Rasmussen kalder det visionsløst.

'Man skal ikke kun bruge computeren for teknikkens skyld, men til at arbejde mere kreativt. IKT er kommet for at blive, så eleverne kan lige så godt lære at bruge det optimalt', siger han og bliver bakket op af Pia Gregersen.

'Som handleplanerne ser ud nu, kan lærerne opfylde dem i løbet af to-tre timer. Men hvis eleverne skal lære computeren at kende, er de nødt til at arbejde noget mere med den', siger hun.

Børn navigerer rundt

De lærerstuderende er godt klar over, at de har nogle fortrin frem for de fleste lærere i kraft af den undervisning, de har modtaget på seminariet. Men man behøver ikke være en computernørd for at kunne undervise i mulighederne i IKT.

'Det er et spørgsmål om at tro på, at man kan finde ud af det', siger Gitte Høj Andersen.

Lærerne er nødt til at kaste sig ud i det, mener Karen Bech, der var med i den gruppe, som fik elever fra 3. klasse til at lave fremtidsbilleder.

'Min opfattelse af verden var meget begrænset, da jeg var seks-syv år. Men for min søn ligger USA lige om hjørnet, for han taster sig uden videre ind på hjemmesider og navigerer rundt på dem. Hvis teksten er på engelsk, prøver han sig bare frem. Det er den slags børn, vi kommer til at undervise', siger Karen Bech. Hendes søn går i børnehaveklasse.

Det betyder ikke, at lærere skal sætte sig ind i alle de computerprogrammer, der findes. Men de skal forstå at bruge computeren, så det ikke bliver et problem for dem at lære et nyt program at kende, mener de studerende, der har sluttet projektet af med at fremsætte en række anbefalinger.

'Jo mere sikker en lærer er i at bruge IKT, desto større mulighed har han for at udnytte computerens pædagogiske faciliteter', hedder det i en af anbefalingerne. 'Derfor bør studerende lære at bruge IKT på seminariet på et niveau, der svarer til det pædagogiske IT-kørekort, som mange lærere tager'.-Henrik Stanek er freelancejournalist