Vi var skeptiske

For et par garvede obs-klasselærere var det svært at skifte pædagogik, men det var det værd

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var på skoleforvaltningen i Hjørring Kommune, at man fik øje på projekt Ny Start og foreslog et pilotprojekt i obs-klassen på Holmegårdsskolen. Klassens daværende lærere Jesper Maibom og Dan Toft var meget skeptiske over for fuldstændig at skifte pædagogik efter henholdsvis otte og et år som obs-klasselærere.

'Hvordan gjorde I da tidligere i obs-klassen?'

'Det er jo et relevant spørgsmål', synes Jesper Maibom, men vrider sig alligevel lidt på stolen.

'Det var jo kæft, trit og retning. Det var noget med at sætte grænser og konsekvenspædagogik. Det havde vi lært var godt for de børn'.

'Det kan det også godt være', tilføjer Dan Toft. 'Men nu prøver vi at lære dem at forstå, hvorfor det er nødvendigt med visse grænser, hvis vi skal kunne fungere sammen som mennesker'.

De to skeptiske Hjørring-lærere var på et 14 dages kursus sammen med lærere og pædagoger fra de tre andre pilotprojekter, hvor de fik hele det teoretiske input fra psykolog Per Hensen og socialpædagog Gitte Høck, Askovgården i København. Og da de selv gik i gang i slutningen af februar 1998, gik de fuldt og helt ind for projektet.

'Vi har været med til at udvikle projektet, men i begyndelsen forstod vi ikke helt selv, hvad det var, vi havde mellem hænderne. Vi måtte hele tiden minde hinanden om, hvorfor det var, vi gjorde sådan og sådan, for vi kunne først begynde at se nogle resultater i april-maj', fortæller Jesper Maibom.

For drengene var det også underligt at opleve lærerne tale til dem på en helt ny måde. Tidligere var der aldrig egentlig klasseundervisning. Somme tider var eleverne lige samlet for at få en besked, men det fungerede aldrig rigtigt. Det meste af tiden arbejdede eleverne individuelt, og lærerne gik rundt hos hver enkelt. Pludselig skulle de så sidde sammen i rundkreds og oven i købet snakke om følelser:

'Det var også nyt for os, og for at få eleverne i gang har vi meget måttet dele af erfaringer fra vores eget liv', fortæller Jesper Maibom.

Mandekultur

Det er et tilfælde, at der slet ingen piger er i klassen, men de to lærere tror, at det har været en stor fordel med denne mandekultur, når drengene har skullet krænge deres følelser ud. Og det er faktisk lykkedes.

'Hver for sig har de fundet ud af, at 'det er ikke mig, der er speciel, fordi jeg ikke altid kan styre det''.

Projektet blev indledt med samtaler med alle elevernes forældre, hvor lærerne forklarede, hvorfor de mente, at netop deres barn kunne have gavn af den pædagogik:

'De har bakket 100 procent op, selv om det betød, at deres dreng i et halvt år kun havde almindelig skoleundervisning tirsdag og torsdag', fortæller Dan Toft.

Forældrene har også givet positiv respons undervejs, og de to lærere har mødt stor interesse fra deres kolleger. De er også overbeviste om, at mange elementer fra Ny Start-manualen vil kunne bruges i en almindelig folkeskoleklasse.

Drengene i obs-klassen har blandt andet lært en masse forhandlingsteknik - at det er nødvendigt, at den anden part også får noget i en forhandling, og de har lagt planer for deres liv et, tre, seks og ni år frem i tiden og har på den måde opdaget, at det, de gør i skolen, nu kan få afgørende betydning for deres liv som voksne. Og de har lært om ordenes magt, om hvor stor betydning det kan have, hvordan man taler, og hvilke signaler man sender til hinanden.

'Hvis en sidder og 'kører' på en anden, spørger vi, 'ser han ud som om, han gerne vil drilles?', og så lærer de at kigge på den anden og tænke over, at vi skal kunne være her alle sammen', forklarer Dan Toft. Det betyder ikke, at det er blevet forbudt for en gruppe 11-15-årige drenge at slås, tværtimod er der masser af frirum til at slås og lege vildt - når drengene har lyst.

kara