Evaluering, kvalitetsmåling, kontrol, test, resultatvurdering - ja, der er bud efter os. Stat, kommune, forældre - alle parter omkring skolen har fokus på kvaliteten, på børnenes udbytte af undervisningen. Stat og kommune vil have dokumentation for, at pris og kvalitet hænger sammen. Forældre vil i en usikker verden have dokumentation for, at barnet lærer så meget som muligt af det, det har brug for (hvad er det for øvrigt?).

Hånden på hjertet - vi har heller ikke været for gode til at vise, hvad det er, vi er gode til. Så når vi ikke selv har forklaret os i tide, kan vi vel ikke fortænke 'folk' i at have behov for at se indenfor i 'folkets' skole. Evaluering, dokumentation, synliggørelse er nødvendig for at give tredje part mulighed for indsigt i kvaliteten i folkeskolen.

Men skal vi kun evaluere for 'de andres' skyld?

Efter tre års arbejde med evaluering har vi på vores skole opdaget, at det også nytter for vores egen skyld. Det giver et fælles sprog, det giver en faglig stolthed, det giver en oplevelse af at have klaret opgaven at kunne dokumentere børns udbytte af skolegangen.

Lind Skole med sine 450 elever er én af de 12 skoler, der igennem de sidste tre år har været en del af 'Projekt Skoleevaluering'. Fokus i dette arbejde har været teamsamarbejde og elevansvarlighed. Hvilken forskel har det gjort? Hvad har haft betydning?

Omkring teamsamarbejdet har handleplanen vedrørende indhold og struktur gjort en forskel. Alle lærerteam har været bundet op på at anvende SMTTE-modellen som planlægningsredskab inden for et selvvalgt fokusområde. Det geniale ved SMTTE er, at evalueringen er indbygget i modellen. Den spørger efter gode tegn på, om vi er på rette vej. Det har givet os en fælles ramme og et fælles sprog. Alle team fører desuden klassens logbog, hvor udvikling og evaluering kan følges på nært hold. Den større skriftlighed har gjort processerne og hinandens erfaringer synlige til fri refleksion.

Omkring elevansvarlighed har vi bestræbt os på at tilegne os konkrete redskaber, der kan bidrage til, at børnenes faglige udvikling og deres evne til at lære ikke blot diskuteres, men også synliggøres og dokumenteres.

Dertil har skolens projektgruppe udviklet 'ansvarlighedsstigen', der består af en række grydeklare spørgeark, der giver indsigt i forskellige læringsområder fagligt og socialt. Forud for elevsamtaler udvælges relevante spørgsmål, teamet supplerer med nye, og eleven/klassen er måske også med til at udforme spørgearket, så det afspejler hverdagen bedst muligt. Det har været kutyme i år at gennemgå materialet på forældremødet i september, hvorefter eleven sammen med forældrene eller på skolen har udfyldt spørgearkene. Under den efterfølgende lærer-elevsamtale rettes fokus på udvalgte besvarelser, og i fællesskab drøftes betydningen. Er eleven tilfreds med status? Stemmer status overens med parternes forventninger? Ny målsætning opstilles, der drøftes tiltag, og handleplan for den kommende periode udarbejdes.

Alle lærerteam gør sig lige nu erfaringer med dette evalueringsredskab, der dels skærper opmærksomheden omkring det at lære, dels styrker den indbyrdes dialog.

Til jul evaluerer vi i pædagogisk råd og udveksler erfaringer med blandt andet spørgsmålene: Fanger spørgearket de bløde værdier (dannelsesmålene)? Giver spørgearket eleven lejlighed til at komme til orde over for lærerne og undervisningen? Appellerer spørgearket til udviklingen af elevernes bevidsthed om læring/arbejdsvaner? - og sådan er vi jo altid på vej . . .

Evaluering er ikke 'noget teknisk', men i høj grad 'noget pædagogisk' - 'noget menneskeligt'.

Fokus på evaluering giver fokus på kvalitet og udvikling. Det er sider af samme sag.

Viceinspektør på Lind Skole i Herning Kommune