Anmeldelse

Spækhugger / Ulv

I fare for udryddelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I serien om truede dyr er disse udgivelser de nyeste. Denne gang er det spækhuggeren og ulven, der står for skud. I serien behandles dyr, der enten er på randen af udryddelse, eller som det er lykkedes at redde fra den totale udryddelse. Derfor er det også klart, at de miljømæssige trusler mod bestandene naturligvis også fylder temmelig meget i bøgerne.

Overordnet er bøgerne ens i opbygningen. Der startes således med en generel beskrivelse af dyret, hvordan det lever, om fødesøgning samt om parring. Dernæst behandles de trusler, der er mod bestandene, og hvad man gør for at sikre dyrenes fremtid. Teksten er forholdsvis let at gå til, ligesom der også er mange gode billeder og illustrationer til at bryde siderne op. Rundt om på siderne findes også små faktabokse, hvor noget centralt står nærmere beskrevet. Bagest findes ordliste, hvor de sværeste ord står forklaret, ligesom der også her findes henvisninger til både bøger og internetsider om emnet. Rigtig godt. Generelt nogle rigtig gode bøger, der med fordel kan bruges i undervisningssammenhænge fra omkring 4. klasse.