41 procent af musiklærerne fortæller i en ny rundspørge, at de har elever med særlige behov, der ikke kan deltage i musikundervisningen.

Rundspørgen er foretaget af formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen i forbindelse med hendes masteruddannelse i musikpædagogisk udvikling via foreningens facebookgruppe.

Lærerne fortæller, at eleverne trækker sig, forstyrrer undervisningen eller forlader lokalet, og kun i en tredjedel af tilfældene får eleverne en anden undervisning.

I lige så mange tilfælde sidder eleven alene, mens resten af klassen har musik.

”Det er helt klart et alt for højt tal. De har jo krav på at blive undervist. Og ser vi på bekendtgørelsen for inklusion fra Børne- og Undervisningsministeriet, så siger den, at hvis ikke børnene kan deltage i undervisningen, så skal de have støtte eller hjælpemidler, så de kan”, siger Karen Johansen.

Musiklærerne er da også enige om, at det godt kan lade sig gøre at inkludere eleverne i undervisningen, og at de vil have store glæde af undervisningen.

”Jeg har spurgt dem, hvad de mener er afgørende for at lave god musikundervisning, hvor elever med særlige behov kan trives. Her svarer 91 procent, at det vigtigste er en god relation til barnet".

"Det giver god mening, men udfordringen er, at musiklærere typisk bevæger sig i rigtigt mange forskellige klasser, og kun har eleverne i få timer. Det kan gøre det svært at kende hver elev godt nok til at forstå barnets behov”, siger Karen Johansen.

Med til at give skoleglæden tilbage

64 procent af lærerne peger på ekstra støtte i undervisningen som afgørende, ligesom mindre hold og flere resurser bliver nævnt.

Karen Johansen har i forbindelse med sin efteruddannelse gennemført et projekt, hvor hun har kørt et musikhold for en gruppe elever med særlige behov, som ellers ikke er en del af undervisningen på hendes skole, for at undersøge, om hun kunne give dem større skoleglæde gennem musikundervisning.

”Det kan jeg konkludere ud fra de børn, jeg har arbejdet med, at man kan. Jeg har ladet dem være medinddragende i forhold til indholdet af undervisning, lyttet til deres ideer og sporet mig ind på deres musiksmag, og hvilken betydning musikken har i deres hverdag. Det kan være alt fra at lytte, når man går tur med hunden til at bruge musikken til at lukke verden ude”, fortæller hun.

Den gruppe børn, hun har arbejdet med, har haft mange dårlige oplevelser med musikundervisningen i skolen, men gennem den inddragende musikundervisning, har hun givet dem glæden og troen på, at de kan spille musik tilbage.

”De vil jo gerne musikken, fx spille sammen, men de har brug for hjælp og støtte til at få det til at lykkes. Hvis man skal inkludere alle elever, kræver det, at man kan sætte barren lidt ned, og at man har tid til fx at lave særlige arbejdsark til de elever, der ikke læser så godt. Men så kan musik også virkelig noget i forhold til at give dem følelsen af fællesskab og ligeværd”.

Elever: Sæt to lærere på

Karen Johansen har spurgt eleverne i det projekt, hun har gennemført, hvilke råd de har i forhold til at inkludere alle i musik.

”Sæt to lærere på, så der både er en musiklærer og en, der kan hjælpe med det, man synes er svært, svarer de. Det understøtter jo præcis det, den store inklusionsundersøgelse der kom fra DLF sidste år, siger om, at man skal tage det med støtte og hjælpemidler alvorligt i alle fag – ikke kun i dansk og matematik, som det ofte er”.

En del af de positive effekter, Karen Johansen oplever af musik, gælder også de andre praktisk-musiske fag.

Men på et område, mener hun, at musik kan noget særligt.

”Musik er fra begyndelsen et fællesskabsfag, så når man skaber rammerne sådan, at alle kan deltage, så kan det virkelig noget unik i forhold til at få elle til at føle sig som en del af fællesskabet”.