Bachelorprojekt

Eleverne skal fantasere mere om fremtiden

Mette Elsgaard er indstillet til Lærerprofession.dk for sit bachelorprojekt om hvordan skolen i undervisningen skal motivere elever til at tro på, at de ved at bruge deres sociale forestillingsevne, kan påvirke fremtiden.

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Leif Flodgaard Brondbjerg har indstillet Mette Elsgaard til Lærerprofession.dk for hendes bachelorprojekt med begrundelsen:

"Projektet sætter fokus på et væsentligt emne ifht. forberedelse til fremtiden med alle de aktuelle udfordringer, samt demokratisering af fremtiden som et eksplicit perspektiv for skole og elevernes læring i folkeskolen i dag.

Emnets indlysende og presserende relevans er indiskutabel, og projektets veldefinerede tilgange til de bærende optikker i undersøgelsen, gør projektet til et væsentligt og kvalificerende bud på udvikling af undervisning for og af fremtidens børn og unge.

Samlet giver hele projektet et suverænt kvalificerende, konsistent og analytisk præcist bud på en fremtidsrettet, engagerende og motivationsskabende undervisning i samfundsfag i skolen i dag, - med perspektiv og løfte om nye generationer med mod på både liv, fællesskab og konstruktivt demokratisk samfundsudvikling og -forandring.

Det er på baggrund af dette flotte og overbevisende arbejde, at vi indstiller Mette Elsgaard til nominering af dette års, 2024, bedste BA-projekt."

Projektet undersøger, hvordan elevers sociale forestillingsevne er relevant i skolen, og hvordan integration af "futures literacy" kan fungere som et interessant indspark i udviklingen af den sociale forestillingsevne.

Hent projektet her:

Social forestillingsevne og futures literacy i folkeskolen - demokratisering af fremtiden

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.