“Adr, det smager af sur ost!”

Eleven har lige smagt på den birkesaft, som klassen fik, mens de sad rundt om bålet. 

Det var første lektion med 4. klasse i forløbet, og her skulle eleverne sanseligt påvirkes ”for at pirre deres nysgerrighed på materialet og give dem fælles erfaringer, inden de skulle arbejde med birk til det endelige produkt”, skriver Signe Gjerluf Roedahl i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.

”Studier indenfor bevægelse og æstetik viser, at meget læring sker gennem kropslige erfaringer” og med reference til hjerneforsker Keld Fredens skriver hun, at ”det kropslige fundament i læring, har en eksistentiel og afgørende betydning for, at man kan opnå læring - ikke blot her og nu, men en såkaldt livslang læring”. 

I projektet er Signe Roedahl optaget af bevægelsesglæde og rummets betydning i æstetiske læreprocesser, og hun undersøger, hvordan man kan styrke elevernes kompetencer i design- og arbejdsprocessen, når de møder udfordringer - og skal arbejde reflekteret og udviklingsorienteret.

”Hvordan kan bevægelsesglæde og rummets betydning i æstetiske læreprocesser styrke elevernes design- og arbejdsprocesser i håndværk og design”, spørger hun i problemformuleringen.

Æstetiske læreprocesser omkring bålet

I analysen af to undervisningssituationer fra håndværk og design, betragter Signe Roedahl læring ”som en helhed af hjerne, krop og omverden”, og at elevernes udvikling forudsættes ”af kropslige erfaringer, eftersom forståelse først opstår på et kropsligt før-reflekteret plan og derefter på et bevidst og reflekteret plan”. 

Rammerne for æstetiske læreprocesser er vigtige for at give eleverne de nødvendige skabende, formsproglige kompetencer - eller kropsligt forankrede færdigheder, skriver hun.

I forløbet ”Jul” hvor eleverne sad rundt om bålet, gav Signe Roedahl dem forskellige sanseoplevelser. 

”Først skulle de kløve et stykke birk, herefter snitte, så dufte det blive brændt af på bålet, for til sidst at smage på birkesaft. Disse sanselige oplevelser dannede ramme for deres selvstændige og eksperimenterende snittearbejde ved bålet”.

Denne måde at ”åbne materialet på” ved at lade dem sanse materialet i deres eksperimenterende snittearbejdet, kan forklares ud fra kreativitetsforsker og dramapædagog Malcolm Ross’ model for udvikling af æstetisk kompetence: 

”For at eleverne kan udtrykke sig håndværksmæssigt kreativt gennem mediet og bearbejde birk med respekt, er det vigtigt at kunne mestre mediets form- og indholdsmæssige konventioner samt dets teknik og metodik”.

Eleverne blev gjort bevidste om, hvad materialet birk kan, og hvilke elementer der spiller ind på teknikken, ved at de sidder og øver sig i at snitte, skriver Signe Roedahl.

Leg i skabende processer

I analysen af forløbet i 4. klasse fremhæver hun situationen med birkesaften og hvordan den viser, at ”grundlaget for de skabende processer er legen”.

”Efter alle elever havde smagt på birkesaften, var der et kort øjebliks stilhed. Stilheden blev hurtigt afbrudt af hvin, grin og væmmelse, og en elev udbrød: 'Adr, det smager af sur ost!' En anden kastede saften ind i flammerne, hvilket udløste flere hvin, fordi smagen kun blev kraftigere af, at lugten nu også var i røgen. Eleven begrundede handlingen med, at han skulle prøve at se, om det lugtede lige så dårligt på bålet, som det smagte”. 

Flere elever kastede derefter også saften i bålet, men fandt derefter hurtigt tilbage til deres snittearbejde, hvor der imens blev talt om den fælles oplevelse.

Signe Roedahl skriver, at oplevelsen er et eksempel på ”legedrift”, og hvordan den med sanselighed og glæde gav eleverne fornyet energi til det efterfølgende snittearbejde, hvor de skulle eksperimentere med materialet uden et fast mål for, hvad arbejdet skulle ende ud i. 

Undervisningssituationen var et eksempel på, hvordan både rummet og kropslige erfaringer fungerede som ramme for en æstetisk læreproces, hvor eleverne fik færdigheder i at snitte i et bestemt materiale.

Udvikling af kreativitetsmodel

Som en del af projektet har Signe Gjerluf Roedahl udviklet en ”kreativitetsmodel”, der kan støtte eleverne i deres designprocesser i håndværk og design. 

I udviklingen af modellen har hun lagt vægt på at inddrage krop og bevægelse og at skabe en legende tilgang. 

Modellen er udformet som klistermærker, der sættes på gulvet, hvor eleverne ved at bevæge sig frem og tilbage mellem mærkerne, kan diskutere og få overblik over deres proces med et produkt, som de er i gang med at udvikle. 

”Kreativitetsmodellen består af et felt med produkt og tema i midten. Tanken er, at eleverne kan placere den stillede opgave ovenpå feltet tema og det udviklede produkt på feltet, produkt, for undervejs at holde produktet op mod temaet. 

Placeringen i midten giver eleverne mulighed for at overskue de fem andre felter, der hver især er en fase”, skriver hun. Modellen skal skabe et rum for elevernes egen selvstændige refleksion, og ”modellens mange farver og figurer skal appellere til en legende tilgang rettet mod alle håndværk og designklasser”.