Århus-CVU og CVU Midt-Vest går sammen

JCVU med Århus Dag- og Aftenseminarium og CVU Midt-Vest med Nørre Nissum Seminarium går sammen med to andre midtjyske CVU'er om at forberede et stort fælles University College.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Parterne bag den nye institution er CVU Midt-Vest, Viborg, Ingeniørhøjskolen i Århus, Jysk Center for Videregående Uddannelse, Århus, og Vitus Bering Danmark, Horsens. Harald Mikkelsen, rektor CVU Midt-Vest, er udpeget som ordførende direktør og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, bestyrelsesformand JCVU, er udpeget som ordførende på bestyrelsessiden. I en hensigtserklæring erklærer parterne sig åbne over for samarbejde med andreinstitutioner i regionen, der udbyder mellemlange videregående uddannelse, ligesom målet er et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og andre universiteter i ind- og udland.

Fra i år har CVU'er kunnet søge om Undervisningsminstieriets kvalitetsstempel 'University College' som tegn på, at centret udvikler sig på en række fastlagte felter. Rektorerne for lærerseminarier og CVU'er meldte for nylig i enighed ud, at deres bud på en læreruddannelse med større kobling til den fagdidaktiske forskning er en læreruddannelse i regi af de nye University Colleges.

Læs mere

Powered by Labrador CMS