Ninna Hauptmann rydder op på sit kontor. Hun vil gerne være færdig, så hun kan komme tidligt hjem og på efterårsferie. Alligevel tager hun sig tid til at snakke, da to piger fra 8. klasse banker på hendes dør.

De to elever bliver nogle af de sidste, Ninna Hauptmann sender i praktik. Hun har længe vidst, at hun i dette efterår skulle forlade sit elskede job som lærer og skolevejleder på Gjellerupskolen i Århus-forstaden Brabrand.

Hun har haft svært ved at acceptere, at hun skulle gå, bare fordi det er 70 år siden, hun blev født. Forgæves har hun forsøgt at få dispensation til at fortsætte, men erkender nu, at et langt liv som lærer er ved at ebbe ud.

»Det var ikke rart, da brevet med min opsigelse kom i maj, men der er ikke nogen vej udenom«, siger Ninna Hauptmann, der har været lærer på skolen, siden den åbnede for 41 år siden. Dengang ankom hun med sin 3. klasse fra Engdalskolen længere ude i Brabrand.

Ledelse, lærere og elever tog afsked med Ninna Hauptmann ved en festlig reception på hendes fødselsdag den 30. september. Mange ville vælge sommerferien som et naturligt tidspunkt at stoppe på, men ikke Ninna Hauptmann.

»Jeg er stivnakket og stædig, så jeg ville ikke selv sige op. Heldigvis har jeg fået lov til at hjælpe min afløser som skolevejleder godt i gang, så jeg må stadig komme på skolen. Det hygger jeg mig med. Børn giver sådan en dejlig atmosfære«.

På rette hylde

Som kronen på værket fik Ninna Hauptmann overrakt Dronningens Fortjenstmedalje, fordi hun er »eksponent for det bedste i den danske folkeskole og altid har haft barnets alsidige udvikling i fokus«.

»Jeg havde først sagt nej til at få medaljen, men det gik op for mig, at gode kræfter havde arbejdet for, at jeg skulle have den. Det er også godt for Gjellerupskolen, at folk kan læse noget positivt om os. Der har været så meget negativt fremme om skolen, fordi vi har mange tosprogede elever«, siger Ninna Hauptmann og tager medaljen ud af æsken.

Inderst inde er hun stolt af den.

»Da jeg så, at mit navn er graveret rundt i kanten, tænkte jeg: Hold da op, det er min og ikke Lauras fra Matador«.

Som ung var Ninna Hauptmann gift, men parret kunne ikke få børn og blev skilt. Barnløsheden har betydet meget for hendes engagement som lærer.

»Jeg har haft den glæde at leve af andres børn, og det har været vigtigt for mig at give dem mulighed for at udnytte alle deres evner. Da Howard Gardner kom frem med sin teori om de mange intelligenser, tænkte jeg: Det er jo sådan, det er. Som lærere skal vi lægge vores holdninger klart ud til eleverne om, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere, for eksempel i forbindelse med opførsel, men samtidig skal vi lære dem at træde i karakter, så de tør stå frem og sige deres mening«.

Civilt ulydig

Ninna Hauptmann har aldrig talt sine arbejdstimer, og hun har tit bøjet reglerne for at få plads til at løse sine opgaver. Det har indimellem gjort hende upopulær blandt kollegerne.

»Jeg har respekt for lærere, der passer deres familier. Uden børn har jeg haft tid til at involvere mig i skolen og mine elevers liv, og det har altså gjort mig civilt ulydig«, smiler Ninna Hauptmann.

Hun har altid søgt udfordringer. Jobbet som skolevejleder sagde hun ja til som 63-årig, og så sent som sidste år var hun på kursus i portefølje. Tilgangen af tosprogede elever har også været med til at holde hende i gang.

»Jeg lærte tidligt af en imam, at jeg ikke kun skulle være tydelig over for eleverne, men også over for forældrene. Jeg måtte ikke skrive, at det ville glæde mig at se dem til forældremøde. Det ville få dem til at tro, at de kunne lade være med at komme. Jeg skulle skrive: I skal komme, og vi skal snakke om det og det. På mig virkede det skal både groft og uhøfligt, men sådan opfattede forældrene det ikke«, fortæller Ninna Hauptmann.

Nu får hun tid til sig selv, og planer har hun nok af, men allerhelst havde hun fortsat som lærer.

»Jeg har altid sagt, at jeg ville blive ved, til jeg faldt om bare det ikke skete foran eleverne«.

folkeskolen@dlf.org

Mindst 25 lærere har i år fået tildelt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv med dannebrog som sløjfe.

Medaljen gives til offentligt ansatte, der har ydet en indsats ud over det ordinære i mindst 40 år. Den overrækkes ved en højtidelighed på arbejdspladsen, og bagefter kan modtageren komme i audiens hos dronningen for at takke for medaljen.

Kongehuset oplever en stor stigning i antallet af medaljemodtagere. Sidste år fik 532 tildelt medaljen. I 1995 var antallet nede på 159.

Der er en klar overvægt af kvinder blandt modtagerne. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet for 40 år siden, da den offentlige sektor for alvor fik vokseværk, og mange af dem er blevet på den samme arbejdsplads.

Ansatte i det private belønnes med Den Kongelige Belønningsmedalje.