Når et team fungerer godt, virker det som en aflastning for lærerne i det daglige arbejde. Men når teamet ikke fungerer sammen, bliver det til gengæld en belastning. For at undgå at det bliver en belastning, er det vigtigt fra starten at finde ud af, hvad man vil med sit teamsamarbejde.

'Man skal gøre noget ud af optakten til samarbejdet. Det er for eksempel meget vigtigt, at teamet afklarer, hvilken kompetence gruppen har, og hvilken kompetence ledelsen har', siger Susanne Grove, der er socialrådgiver i Lærerforeningen og blandt andet arbejder i foreningens psykiske rådgivning.

Samarbejdsproblemer har hele tiden været en væsentlig del af henvendelserne til den psykiske rådgivning, og nu hører sagsbehandlerne også ofte om samarbejdsproblemer i teamene.

'Hvilke forventninger har vi her i teamet? Skal vi bare koordinere dansk- og matematikundervisningen, eller vil vi også diskutere vores pædagogik, tale om problemer i klassen og andet? Det skal man gøre sig klart, diskutere og definere i sit team', mener Susanne Grove.

'Man skal passe på ikke at blive sin egen ledelse i et team. Derfor skal man afklare kompetencerne tydeligt fra begyndelsen, så teamet ved, hvor meget man selv står for, og hvornår andre tager over'.

Susanne Grove opfordrer også til, at man taler om, hvilke kompetencer de enkelte i gruppen har. For at finde ud af hvad teamet kan rumme, og hvad man sammen kan udrette. Også de mere skjulte kompetencer, de personlige. Dem, man ikke har papir på.

Værst med gamle konflikter

Man kommer tættere på hinanden i team-samarbejdet. Nu handler det om én af de fem i teamet og ikke bare om én af de 40 på lærerværelset. Og når man kommer tættere på hinanden, kommer man også tættere på konflikterne. Man kan stille krav til hinanden.

Susanne Grove peger på, at lærerne ofte mangler redskaber til at tage konflikter op og løse dem sammen.

'Lærere er ofte meget faglige, og det kan betyde, at den mere personlige kontakt indimellem mangler. Men samtidig viser alle undersøgelser, at gode kolleger vægtes meget højt af lærerne'.

'Konflikter, der bliver gamle, belaster ekstra. Konflikter bør tages op med det samme. Hvis én i teamet synes, møderne er spild af tid, og sidder og retter stile under mødet eller laver noget andet imens, så skal man tage det op fra begyndelsen. Det bliver kun værre at skulle tage problemet op senere'.

Susanne Grove nævner også, at tillidsrepræsentanter skal gøre sig deres rolle klar. De skal ikke være skraldespand for kollegerne eller teamene. Det er ikke dem, der skal rydde op og tage over. Lærerne må selv lære at tale sammen og løse konflikter indbyrdes.

Grib ind over for rygter

Rygter og sladder er et symptom på, at der er noget, der ikke fungerer i gruppen.

'Der skal gribes ind over for rygter og sladder straks. For det udvikler sig til chikane og mobning, hvis det får lov til at fortsætte', siger Susanne Grove.

'De enkelte må selv stige af, når de hører rygter, og tænke på, hvordan de ønsker at være en god kollega, hvordan de selv kunne tænke sig at blive behandlet. Jo tidligere man selv siger fra, når man hører rygter om andre, desto lettere er det. Man bør involvere den, det handler om. Men ofte får rygter lov til at vokse, fordi man beskytter sig selv. Så længe man selv sidder med i gruppen, der taler om andre, så længe er man selv fri for dårlig omtale, mener man måske. Men målet på en arbejdsplads må være, at der er rart at være, og at der aldrig er brug for syndebukke'.

hela