Studerende mod ny læreruddannelse

Lynuddannelse vil underminere læreruddannelsen, siger studerende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu kan man tage en læreruddannelse på to år. Ja, kortere tid kan i særlige tilfælde gøre det.

Det er blevet klart, efter at Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse om den såkaldte meritlæreruddannelse.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds (LL) og medlem af hovedstyrelsen i DLF, Trine Barfod, frygter, at den nye discountlæreruddannelse på sigt vil underminere den rigtige læreruddannelse.

Pædagoger og ernærings- og husholdningsøkonomer samt kandidater og bachelorer, der har et af folkeskolens fag, kan gå direkte ind på merituddannelsen.

Men andre, mere spraglede ansøgere kan også blive optaget, nemlig på en dispensation, der bliver behandlet af et centralt nævn bestående af seminarierektorer.

For at komme i betragtning skal disse ansøgere være fyldt 30 år. Desuden skal de have en studentereksamen eller færdigheder i dansk, et fremmedsprog og matematik eller et andet fag svarende til hf-fællesfagsniveau.

Endvidere skal de have en erhvervsuddannelse og to års erhvervserfaring bag sig.

Lærerstuderende er imod

'Uddannelsen kan udbydes som enten heltidsundervisning eller deltidsundervisning, eventuelt kombineret med ansættelse på en skole', skriver ministeriet i en pressemeddelelse. Meritlæreruddannelsen hører under Åben Uddannelse.

Afhængig af ansøgerens baggrund kommer meritlæreruddannelsen til at indeholde et eller flere af de fag, som er beskrevet i bekendtgørelsen om læreruddannelsen, for eksempel almen didaktik, psykologi, pædagogik eller linjefag som dansk, engelsk, historie, matematik og idræt.

Uddannelsens længde kommer til at afhænge af, hvilken baggrund den enkelte studerende har, men typisk vil der være tale om forløb på op til to år.

'Vi er bekymrede for, at man moduliserer læreruddannelsen væk, altså at man gør læreruddannelsen til moduler', siger Trine Barfod.

'Hvis man fragmenterer den nok op, så underminerer man faktisk grundlaget for læreruddannelsen'.

'Og det er dét, man gør med meritlæreruddannelsen, som er en bekendtgørelse under Åben Uddannelse, hvor man skal kunne tage det som enkeltfag'.

'Det kan godt give bekymringer for fremtidens læreruddannelse. Læreruddannelsen er ikke fag, men sammenhæng mellem fag, og det er det, der skaber kvaliteten i den uddannelse, vi har i dag'.

'Det nytter ikke, at du er god til én ting. Du er nødt til at kunne bruge den viden, du har, til at samarbejde med andre fag og faggrupper'.

A- og b-uddannelse

Trine Barfod mener, at det almendannende aspekt i læreruddannelsen kommer under pres. I bekendtgørelsen til meritlæreruddannelsen er der for eksempel ikke krav om, at de studerende skal have kristendomskundskab/livsoplysning og Skolen i samfundet.

Bekendtgørelsen giver heller ingen garanti for, at de studerende kommer i praktik.

Trine Barfod har svært ved at følge politikernes tankegang.

'De har lige gjort læreruddannelsen til en professionsbachelor for at højne den til et internationalt niveau, men nu får vi to uddannelser inden for den samme profession, en a- og en b-uddannelse'.

En alternativ løsning ligger lige for, mener LL, der for nylig fremlagde sin kritik for Folketingets uddannelsesudvalg.

Arbejdsgiverne skulle hellere gøre en indsats for at holde på de mange lærere, unge som ældre, der flygter fra skolerne, siger de studerende.

Planerne om en discountlæreruddannelse har spøgt i kulissen de sidste to-tre år. Kommunernes Landsforening har således længe mast på med et ønske om en lynlæreruddannelse, mens embedsmænd i Undervisningsministeriet har peget på, at seniorordninger på skolerne kunne eliminere den akutte lærermangel, der kun beløber sig til et par lærere per skole i gennemsnit.

Men regeringsskiftet huggede knuden over. Den 8. maj bakkede forligspartierne bag læreruddannelsesloven således op bag Ulla Tørnæs' forslag om meritlæreruddannelsen.

'Meritlæreruddannelsen åbner mulighed for, at andre faggrupper med passende uddannelse kan undervise i folkeskolen', sagde ministeren ved den lejlighed.

'Derudover kan meritlæreruddannelsen også bidrage til at mindske de kommende års forventede lærermangel i folkeskolen'.

De første studerende kan begynde på meritlæreruddannelsen i august.-

Vi får nu to uddannelser inden for den samme profession, en a- og en b-uddannelse