Vi vil ikke svines til

Lede møgkælling. Du ligner en luder. Kom og bol os. Omgangstonen kan være hård på Tornhøjskolen i Aalborg. Men lærerne er blevet bedre til at markere sig over for eleverne efter Arbejdstilsynets besøg på skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Du ligner en luder«.

Den kontante beskrivelse havde en elev flere gange hæftet på en ung lærer, da Folkeskolen i oktober 2001 besøgte Tornhøjskolen i det østlige Aalborg. Ikke i smug, men op i hendes åbne ansigt.

Der var ikke tale om en særlig ekstrem elev. Skolen har mange elever fra socialt belastede familier, og det smitter af på børnenes sprogbrug over for lærerne i en grad, så det belaster deres arbejdsmiljø.

Det slog Arbejdstilsynet fast under sin landsdækkende kampagne om det psykiske arbejdsmiljø i skolerne i 2001. Tilsynet gav Aalborg Kommune besked om at forbedre arbejdsmiljøet på Tornhøjskolen.

Folkeskolen har spurgt de samme fire lærere, som blev interviewet for to et halvt år siden, om arbejdsmiljøet er blevet bedre, og det er det, siger Kristine Jørgensen, Michael Warming, Gitte Sørensen og tillidsrepræsentant Hannah Worsaae samstemmende.

Eleverne taler stadig hårdt, men lærerne har lagt en fælles linje og er blevet bedre til at sige fra, når eleverne overskrider grænsen for, hvad der er normal omgangstone.

»Under en gårdvagt råbte nogle elever fra 3. klasse til mig, at jeg skulle komme og bolle dem. Og så løb de. Førhen gjorde jeg ikke mere ved den slags episoder, men nu taler jeg med klasselæreren om det, så hun kan fortælle elevene, at sådan opfører man sig ikke«, siger Kristine Jørgensen.

Det var hende, der blev kaldt luder. En anden elev stirrede intenst på hendes bryster og balder i timerne.

»I dag mærker jeg efter, hvordan jeg reagerer på det, eleverne siger til mig, og jeg taler med mine kolleger om det. Ellers ligger det og ulmer i mig. Men det er alene os lærere, der har talt om, hvor vores grænser går. Vi er ikke gået ind som skole og har gjort omgangstonen til en elevprojekt. Det savner jeg«, siger Kristine Jørgensen.

Lærerne blander sig

Tidligere kunne lærerne godt vende det blinde øje til, når de gik forbi en konflikt mellem elever, som de ikke selv havde. Det gør de ikke længere.

»Selv om jeg har haft gårdvagt og kun har kort tid til at drikke min te, stopper jeg op og blander mig. Det har jeg det godt med«, siger Kristine Jørgensen.

Det gælder også, hvis en lærer har en konflikt med nogle elever.

»Vi behøver ikke sige noget. Vi skal bare stå ved siden af. Det er nok til, at vores kollega føler opbakning«, siger Hannah Worsaae.

Den konsekvente holdning går igen, når elever får en skriftlig påtale med hjem til forældrene.

»Tidligere skrev jeg, at eleven havde været fræk og flabet. Nu skriver jeg, at han har kaldt mig for møgkælling. Vi kan ikke sige, at elevernes sprog har ændret sig væsentligt, men vi er opmærksomme på, hvor vores grænse går. Vi vil ikke svines til«, slår Hannah Worsaae fast.

Det belaster lærerne, at eleverne aldrig bare gør, som de får besked på, men altid vil diskutere.

»Eleverne må ikke have overtøj på i timerne. Alligevel må jeg hver dag bede nogle i 8. klasse om at gå ud med deres jakker. Og så kommer de med den der slap dog af i sådan en overbærende tone. Det kører de meget på. De får det til at lyde, som om jeg er den største idiot i verden«.

At ændre elevernes sprog og attituder er som at rulle en sten op ad et bjerg.

»Det er en langvarig proces, men vi håber at nå en afsats indimellem. Problemet er, at eleverne også taler sådan til hinanden, så de opfatter ikke selv deres sprog som grimt. De er heller ikke grimme indeni, men sådan bliver de mødt«, siger Hannah Worsaae.

Konflikter bunder i kriser

Tornhøjskolen har fået 422.000 kroner fra en kommunal pulje til skoler med særlige belastninger. En del af pengene er gået til at styrke observationsfunktionen Oasen, så nu kan lærerne altid få akut hjælp, hvis der opstår problemer med en elev.

»Vi skal ikke tolerere en provokerende adfærd, men vi skal forstå barnet. En konflikt bunder ofte i en krise i elevens hjem, og i Oasen har vi tid til at forklare eleven, at han har lov til at være frustreret. Men han er nødt til at ændre sin måde at give udtryk for det på«, siger Michael Warming, der er lærer i Oasen.

»Vi taler også med eleverne om, at der er ting, de godt må tænke, men at de overtræder nogle grænser, hvis de lukker det ud«, supplerer Gitte Sørensen, der tidligere var børnehaveklasseleder. I dag er hun ansat i Oasen i sit oprindelige fag som socialpædagog.

Kristine Jørgensen nyder godt af, at Oasen kan tage de samtaler med eleverne, som lærerne ikke altid har tid eller overskud til.

Oasen er ikke kun et tilbud til elever, der forløber sig, understreger Michael Warming.

»Den kan sikre læreren ro til at undervise, og det hjælper både de andre elever i klassen og læreren selv«.

folkeskolen@dlf.org

Socialrådgiver hjælper til

Efter Arbejdstilsynets besøg på Tornhøjskolen i 2001 foreslog skoleleder Linda Schøneberg, at man fik tilknyttet en socialrådgiver, der kunne fungere som direkte bindeled til socialforvaltningen. Det ønske har hun fået opfyldt.

20 timer om ugen arbejder socialrådgiver Dorte Poulstrup i dag på Tornhøjskolen.

»Hende vil vi nødig undvære. Hun tager trykket af både min og lærernes arbejdsbyrde. Hun rådgiver meget kompetent om det enkelte barn og er meget handlingsorienteret. Men vi har også været heldige at få én, som har arbejdet i skolevæsenet i mange år og kender både Pædagogisk Psykologisk Rådgiving og socialforvaltningen«, siger Linda Schøneberg.

folkeskolen@dlf.org

Skolens forbedringer

Tornhøjskolen har fået bevilget 422.000 kroner fra en særlig pulje på to millioner kroner til skoler med særlige behov.

Skolen har blandt andet brugt pengene til at styrke observationsfunktionen Oasen, så den nu har åbent hele skoledagen. Hvor der tidligere ofte kun var en lærer på i hver lektion, er der nu to. Det betyder, at Oasen kan overtage elever i tilspidsede situationer og på den måde aflaste lærerne i en enkelt time eller mere generelt. Oasen følger også en række elever mere kontinuerligt, enten i form af samtaler eller ved at følge dem i undervisningen og/eller i frikvartererne.

Oasen har fået en underafdeling, nemlig Palmen, der er for elever, der har så massive problemer med adfærd, kontakt eller trivsel, at de ikke kan gå i en almindelig klasse. Når en elev begynder i Palmen, udarbejdes der en plan for elevens skolegang. Eleverne mangler sociale kompetencer, typisk fordi de kommer fra familier i krise. Et af målene er at lære dem at fungere i normalklassen.

Skolen har fået tilknyttet en socialrådgiver i 20 timer om ugen. Hun fungerer som sparringspartner for Oasen og Palmen og for skolens ledelse omkring de mest belastede elever.

Alle lærere kommer på kursus i konfliktløsning, og personalet i Oasen og Palmen har fået en CVU-uddannelse i AKT (adfærd, kontakt, trivsel). Over de næste tre år skal lærerne desuden på kursus i rummelighed. Det skal alle lærere i Aalborg, men Tornhøjskolen tyvstarter et år før de andre.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS