Da Kirsten Møller fra Tylstrup Skole ved Aalborg mødte i skolen efter sommerferien 1996, fik hun et chok. Den 1. klasse, som hun glædede sig til at skulle være lærer for, viste sig at være komplet trekantet. Ingenting kunne få børnene til at sidde stille, og konstant måtte hun anstrenge sig til det yderste for at få noget fornuftigt ud af situationen. Da det blev oktober, kunne hun ikke sove om natten, hun var begyndt at stamme, og tudeturene kom dag og nat. Hvor lang tid holder du, spurgte hun sig selv.

En dag tog hun sig sammen og åbnede munden over for kolleger og skolens leder. Det hjalp. Fra det tidspunkt vendte det. Flere havde samme problemer, og efter noget tid var alle overbeviste om, at det ikke var klassens lærere, men klassen, der var noget galt med. Det, der var med til at give Kirsten Møller styrke til at tale åbent om problemerne, var et kursus i lærerudvikling, som hun havde været på, kort tid før hun fik den urolige klasse. I dag anbefaler hun varmt alle kollegerne at benytte sig af tilbud om efteruddannelse, hvis der er problemer på jobbet.

- Kurset gjorde det muligt for mig at hjælpe mig selv op. I løbet af det halve år, det varede, blev vi sat i nogle situationer, som jeg kunne bruge, da jeg selv stod i en umulig situation. Jeg føler, at jeg er vendt rimelig stærkt tilbage, siger hun.

Væk fra arbejdet

Fire ud af de 13 lærere på Tylstrup Skole har i løbet af de sidste par år været på udviklingskurser arrangeret af Aalborg kommunale skolevæsen i samarbejde med blandt andre Aalborg Lærerforening. Det er et stort gode, mener Kirsten Møller.

- Vi skylder os selv og hinanden at komme videre, og det kan man gøre ved hjælp af uddannelse, men det er vigtigt, at man kommer helt væk fra arbejdssituationen. At man kan koble fra og ikke skal tænke på at forberede sig på at skulle i skole dagen efter. Betalingen kommer til fulde tilbage til dig selv som lærer og til skolen, siger hun.

En anden mulighed, hvis der er knas med det psykiske arbejdsmiljø, er større åbenhed på arbejdspladsen. Det anbefaler socialrådgiver i Danmarks Lærerforening Laila Jensen i forbindelse med evalueringen af Lærerforeningens rådgivning for lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

-Åbenhed kan være med til at løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø, siger Kirsten Møller.

- Den hjælper til at få problemerne løftet lidt væk fra sig selv, så man undgår at komme til at føle sig utilstrækkelig.

Teamwork god ide

Når det anbefales, at lærere bør blande sig mere i hinandens liv, skal man lige huske på, hvordan lærernes arbejdssituation er, mener Kirsten Møller. Hun er 53 år og har været lærer siden 1968.

- Lærere på min alder har tit ikke det overskud, der kræves til at være opmærksom på, hvordan kolleger har det. Måske slipper man for let, hvis man tror, at det er sådan, man skaber et bedre psykisk arbejdsmiljø, siger hun.

Noget af det, som Laila Jensen og Susanne Grove anbefaler, er samarbejde om arbejdets tilrettelæggelse. Den anbefaling støtter Edel Jochumsen fra Sønderbroskolen i Aalborg.

- Vi skal jo satse på teamwork, og det er en god ide. I det store hele er det en fordel at bruge tid på fælles forberedelse, selvom det kan være svært at samle kolleger. Samarbejde er givende, og det er personligt udviklende at diskutere undervisning med andre, siger hun. Åbenhed og samarbejde må dog ikke udvikle sig til mantraer, som man siger, hver gang der opstår et problem.

- Et godt psykisk miljø hænger også sammen med forhold længere væk. Så længe der bliver indført nye love og læseplaner, uden at der er den nødvendige økonomi til rådighed, vil lærerne få frustrationer. Politikerne bør tænke sig bedre om, før de handler, siger hun.

Opfør jer ordentligt

Edel Jochumsen deltog også i Aalborg Kommunes lærerudviklingskursus, og ligesom Kirsten Møller mener hun, at det er utrolig vigtigt at benytte sig af den slags tilbud, hvis man vil have et bedre arbejdsmiljø. Det samme mener en tredje kursusdeltager, Preben Nørgaard, Klarup Skole.

Han havde efter kurset problemer med en 7. klasse, som han var støttelærer og tysklærer for. Problemerne opstod, når han skulle være vikar for andre af klassens lærere.

- Eleverne i den klasse har altid været utroligt hårde ved vikarer, og det var den også, når det var mig, selvom jeg havde dem i andre timer. Jeg tog det op med deres klasselærer, og jeg tog det op med klassen. Hvad går der af jer? Hvorfor opfører I jer sådan, når der er vikar på? Man kan ikke te sig sådan over for hverken fremmede eller over for nogle, man kender. Sådan har vi snakket om det flere gange, og det har hjulpet. Før kurset var jeg usikker på, hvordan jeg skulle tackle sådan en situation. Det er jeg ikke mere. Kurset satte teori på min praksis og gjorde mig mere bevidst om min undervisning og lærerrolle, siger han.

Som sine to kursuskolleger mener han, at åbenhed er en god ting, når man skal gøde arbejdsmiljøet, men åbenhed skal være gensidig.

Uenig med Holst

- Man skal have et vist overskud for at kunne fortælle kolleger, at man har problemer med arbejdet. Enten det, eller også skal man være helt derude, hvor afgrunden nærmer sig, og hvor man er nødt til at komme af med det, siger Preben Nørgaard.

- I det hele taget skal man lære at bruge åbenhed og supervision rigtigt, siger han. Efteruddannelse er vejen frem, hvis man vil blive bedre til at samarbejde og bedre til at undervise, men det er ikke op til lærerne alene at løfte den opgave.

- Jeg er meget uenig med hovedstyrelsesmedlem Karsten Holst, når han siger, at lærerne måske skal være med til at betale for efter- og videreuddannelse med tid eller penge. Det er ikke os, der har bestemt, at vi skal deltage i opdragelsen af børnene, og at vi skal påtage os nye undervisningsområder. Det er politikerne. Derfor må det være en samfundsopgave at sørge for, at vi bliver opdateret.

- Lærere er meget interesseret i at komme på kurser, også selvom de strækker sig ud over vores fritid, men vi skal ikke betale for dem. Jeg kan slet ikke forstå, at folk i min forening har den slags synspunkter, siger Preben Nørgaard.

Jan Kaare er freelancejournalist

Udviklingskurser

Aalborg Kommune begyndte i 1996 som en af de første i landet at arrangere udviklingskurser for lærere. En af konklusionerne efter det første forløb var, at den type uddannelse kan give mange lærere modstandskraft mod udbrændthed.

Kurserne blev arrangeret af Aalborg kommunale skolevæsen i samarbejde med Aalborg Lærerforening, med flere.

Kommunen har siden arrangeret flere tilsvarende kurser.