Lærerne har en belastende arbejdspladskultur. De har svært ved at sætte grænser, tackle konflikter og håndtere kritik, og det er ellers problemer, de dagligt støder på i deres arbejde.

Det konkluderer den evaluering, som netop er udarbejdet om Lærerforeningens rådgivning for lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

- Lærerne skulle blande sig mere i hinandens liv, siger socialrådgiver Susanne Grove fra rådgivningen.

- Det ville give en større åbenhed på arbejdspladsen, mener Laila Jensen, der også er socialrådgiver og arbejder i rådgivningen.

Ud over at gøre status er evalueringsrapporten også fremadrettet. Den indeholder bud på, hvad man kan gøre for at forbedre lærernes psykiske arbejdsmiljø. Især hæfter evalueringen sig ved lærernes arbejdspladskultur. Den er uhensigtsmæssig i forbindelse med kommunikation, konfliktløsning, kritikhåndtering og grænsesætning, står der i rapporten. Resultatet af dette bliver en arbejdsplads præget af konfliktskyhed, manglende åbenhed og vanskelighed ved at håndtere kritik. Det giver grobund for et belastende psykisk arbejdsmiljø.

Rapporten beskriver, at det er rådgivningens oplevelse, at lærere i forvejen føler sig som en udsat faggruppe. Det er en faggruppe, der ofte tager kritikken 'på sig' i stedet for 'til sig'. Presseomtale, debat og kritik opleves af mange lærere som en kritik af deres personlige arbejdsindsats.

- Over halvdelen af lærerne har i en tidligere undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø sagt, at det mest psykisk belastende i jobbet er egne høje krav til arbejdspræstationen, siger Laila Jensen.

- Dér ville det helt klart hjælpe, hvis der var større tradition for at tale mere sammen om arbejdet og problemerne og ikke individualisere tingene.

Det kunne for eksempel handle om arbejdets tilrettelæggelse. Måske er det dét, der er en psykisk belastning, siger de to socialrådgivere.

De mener, at tiden er med lærerne på dette punkt, fordi der nu lægges op til høj grad af teamarbejde i stedet for alenearbejde.

- Men det er også svært at arbejde i team. For man skal både give plads til hinanden og være enige. Netop derfor er det så vigtigt, at man taler godt med hinanden, siger Susanne Grove.

Lederrolle og lærerrolle

Rådgivningen får mange henvendelser om samarbejdsproblemer på skoler. Denne del af arbejdet er ikke blevet evalueret endnu. Det skyldes, at det ikke oprindeligt var med i rådgivningens arbejde. Først i august 1996 besluttede hovedstyrelsen, at sekretariatet også kunne tilbyde hjælp til skoler med samarbejdsproblemer. Derfor bliver denne del evalueret senere - til august.

Også problemer mellem lærere og ledelse ses i rådgivningen, hvor enkeltpersoner henvender sig. Nogle føler sig svigtet af ledelsen, andre har problemer med 'den nye lederrolle'. Ofte kommer problemerne, når en skole med et gammelt lærerkollegium får en ny leder.

- Problemet opstår ofte, hvis man ikke får sagt farvel til de gamle traditioner, for så er det svært at få plads til nogle nye, siger Susanne Grove.

- Samtidig er forventningerne til den nye leder tit meget store, og i dag er der nogle helt andre krav til en leder, end der tidligere var i skolen, siger Laila Jensen.

- Skolelederen er pålagt en magt i dag, og det er ikke populært. Lærere er vant til en høj grad af selvbestemmelse. De vil ikke ledes. Via arbejdspladskulturen bliver der også udklækket mange uformelle ledere. Det kan give store problemer på en skole, men det siger ikke nødvendigvis noget om lederen.

Oven i dette peger de to socialrådgivere på, at lærere ikke i deres uddannelse lærer noget om konfliktløsning og håndtering af kritik, på trods af at lærerjobbet er fyldt med konflikter med børnene, med forældrene og med kollegerne.

- Når man ser dette sammen med læreres egne høje krav til deres arbejdspræstationer, så kan det gå galt. Lærere kan udvikle sig til at blive konfliktsky, eller de tager kritikken på sig og begynder at forsvare sig, selv om der ikke er grund til at forsvare sig, siger Laila Jensen.

De nævner også lærernes høje gennemsnitsalder som noget, der kan give problemer.

- Lærerne er uforskyldte i, at der er en høj gennemsnitsalder og en lille udskiftning på skolerne. Der har i flere år ikke været mulighed for ligefrem at vælge og vrage blandt jobbene, og hvis man ser på stabiliteten på skolen, så er den måske god for eleverne og for forældrene, men spørgsmålet er, om den også er god for lærerne - for deres arbejdsmiljø.

At arbejde sammen i mange år giver bestemte roller og mønstre, der er vanskelige at bryde.

Susanne Grove siger, at det stiller særlige krav til udvikling, når man kender hinanden godt, for så behøver man ikke at argumentere over for hinanden. Det betyder også, at nye lærere har svært ved at komme igennem med deres ideer.

- Alt dette skal lærerne bruge fremadrettet til at blive bevidste om, hvorvidt der er noget, de vil have ændret. Og de skal tage sig selv og deres arbejdsmiljø alvorligt, siger Susanne Grove.hela