Der er et gammelt ord, der siger, at det sete afhænger af øjnene, der ser. At det stadig har gyldighed, blev demonstreret i hovedstyrelsens diskussion af det »kodeks for skoleledelse«, som Skoleledernes Fællesrepræsentation har udsendt.

»Jeg er bestemt ikke misundelig på skolelederne med de mange nye opgaver, de hele tiden pålægges ovenfra«, sagde Peter Hess-Nielsen, som havde ønsket drøftelsen. »Men der mangler noget i lederkodekset. Hvor er interessen for lærernes undervisning? Der er noget om skolebestyrelsen, men ikke rigtig noget om elever, forældre og forældresamarbejde. Og hvor er samarbejdet med lærernes repræsentanter?« spurgte han.

Vibeke Lynge forfulgte samme tema. Der står mange gode ting, men man har glemt de organer, hvor medarbejderne har indflydelse, og de er vigtige for moderne ledelse, mente hun.

»Der er for meget management og for lidt lederskab«, lød Peter Hess-Nielsens konklusion.

»Jamen, vi nævner ikke alt på skolen. Vi har fokus på ledelse, og sådan skal I læse vores papir«, svarede Lederforeningens formand, Jens Færk. Han mente, at der også er ting, der kan inspirere i man­agement-tankegangen.

»Vi vil da selvfølgelig straks komme efter den leder, som forsøger at gå uden om Med- og samarbejdsudvalg. Det er bare ikke det, vores udspil handler om. Vi skriver heller ikke noget om teamsamarbejde, som også er et meget relevant emne. Og vi skriver ikke, at undervisning er skolens kerneydelse, selv om vi selvfølgelig mener det. Det er blot ikke med her, fordi udspillet har fokus på ledelse«.

Anders Bondo Christensen mente, at debatten om ledelse er vigtigere end selve papiret.

»Jeg vil ikke give det karakter. Men på samme måde som jeg må give professor Peter Kemp ret i hans kritik af den pjece, som DLF har udsendt om velfærd sammen med BUPL og Fag og Arbejde, synes jeg, at der mangler noget. Peter Kemp er enig i det, vi har skrevet, men han peger samtidig på, at vi mangler at beskrive visionerne for, hvad vi vil med velfærdssamfundet. Det samme kan man sige om kodeks for skoleledelse. Der står en masse rigtigt, men visionen om god skoleledelse kunne efter min mening godt stå tydeligere«, sagde Anders Bondo.

Han var enig med lederforeningerne i, at en skoleleder er en kommunal chef. Men det er ikke hele billedet.

»Skolelederen er altså ikke kun kommunalbestyrelsens forlængede arm, men først og fremmest leder med et selvstændigt ansvar for institutionen, og jeg vil ønske, at visionerne i et arbejde med det perspektiv kommer tydeligt frem i debatterne rund omkring«, sagde han.

Stig Andersen kaldte det »særdeles fornuftigt«, at lederforeningerne har formuleret et lederkodeks.

»Ellers ville KL og Undervisningsministeriet have gjort det«, og så havde det formodentlig set noget anderledes ud. »Nu er det i stedet de to lederforeninger, der har samarbejdet om materialet, og det er i sig selv positivt«. Stig Andersen fandt det også positivt, at det er formuleret som et debatoplæg og ikke som en facitliste.

»Det er netop derfor, det er trykt i en kinabog, så man selv kan skrive til og ændre, når man bliver inspireret«, svarede Jens Færk.

»Det er fint«, sagde Peter Hess. »Men det er et problem, at det er meget overfladisk beskrevet, hvordan lederen kan hjælpe læreren med at takle en svær undervisnings- eller samarbejdssituation«.

»Vi har behov for at udvikle betingelserne for skoleledelse«, lød Anders Bondos konklusion.

tt@dlf.org