Efter et grineflip ved spisebordet ved aftensmaden bliver familiens tre børn og kusinen, der er på besøg, sendt op på værelset. Herefter bliver de én efter én kaldt ned af deres far. Ved spisebordet får de slag i ansigtet og bliver sparket, mens de ligger på gulvet. Kusinen, der er på besøg, ringer til sin far, der tilkalder politiet. Børnene og deres mor flygter herefter på krisecenter. Det er ikke første gang, de får tæsk. Volden er en kulmination på flere års overgreb.

Sådan lyder en historie fortalt af 'Adam', der har boet på krisecenteret i Odense. Historien er genfortalt af Jacob Lindegaard Knudsen, der er lærer og projektleder ved Skoletjenesten Krisecenter Odense.

Folkeskolen har beskrevet, at halvdelen af lærerne har valgt ikke at underrette, selvom de havde en mistanke om, at det kunne være nødvendigt for barnet. At underrette kan have voldsomme konsekvenser for barnet og barnets familie. Men alternativet er ikke godt.

"Jeg har op til flere gange oplevet med de børn, der kommer ind her på krisecentret, at den sidste voldsepisode har været udløst af en underretning. Men skal vi lade børnene blive ved med at leve i volden?" spørger Jacob Lindegaard Knudsen.

I løbet af efteråret er han underviser på Servicestyrelsens kurser for lærere og pædagoger i forbindelse med kampagnen "Vores Ansvar - NEJ til vold mod børn". På seminarierne bliver lærere og andre fagpersoner klædt på, så de kan reagere mere hensigtsmæssigt, når de møder en elev i problemer.

Hold fokus på børnene

Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår og leder af Børnetelefonen, anbefaler, at man hele vejen igennem processen omkring et udsat barn sørger for at passe på børnene, efter de har åbnet op.

Samtidig med at man som voksen tager ansvaret for situationen, skal man fortælle børnene om, hvad der sker.

"Beskyt hele tiden barnet, så det ikke bliver værre - send for eksempel ikke en seddel med en indkaldelse til et møde hjem om fredagen, så der er en hel weekend, hvor barnet er i problemer. Pas på barnet og sørg for, at også sagsbehandlerne taler med børnene - det gør de nemlig ikke altid. Det ved vi fra flere undersøgelser", fortæller Bente Boserup.

"Sørg for at få børnene med, uden at gøre dem ansvarlige, og lyt hele tiden til, hvad de siger, og fortæl dem om, hvilke muligheder de har".

Vold i familien påvirker i flere generationer, og det er væsentligt at få stoppet. Den proces kan en lærer være katalysator for.

"Som lærer spotter vi ret hurtigt dem, der har lidt mere brug for at snakke end andre. Det er dem, vi skal etablere et rum for. Det kan være, at der skal hentes nogle kladdehæfter - så kan man bede dem om at hjælpe med at hente dem. Eller man kan blive hængende de fem minutter ekstra, det tager at feje gulvet, når det er det udsatte barn, der er duks. Prøv at styrke relationen - det gælder selvfølgelig alle elever, men især dem, man er opmærksom på, der kunne have brug for støtte", siger Jacob Lindegaard Knudsen.

Lyt til barnet

Og det er vigtigt ikke bare at slå det hen, når eller hvis en udsat elev giver udtryk for vantrivsel.

Der kan være grunde til at lade være med at underrette - kan man stole på det, eleven siger? Hvordan bliver skole- hjemsamarbejdet efterfølgende?

"Det er børnene, det drejer sig om. Det er børnene, der kan fortælle os, hvordan de har det, hvis vi ellers tør lytte til dem. Det, vi hører på børnetelefonen, og i vores bisidderfunktion, er, at børnene ofte ikke bliver hørt, når de endelige åbner op", fortæller Bente Boserup.

Og det gælder om at lytte efter, når det sker, mener Jacob Lindegaard Knudsen.

"Man får ikke mange chancer, når et barn endelig beslutter sig for at fortælle om det, de har oplevet. De regner jo med, at der er nogen, der griber den ballon, de sender ud. Det kan godt være, at de sender to balloner af sted, men det er så det", siger han.

En erfaring, han deler med Bente Boserup.

"Det er et dobbelt svigt, hvis de bliver afvist, når de endelig får det sagt. Hvis de voksne, de siger det til, tror mere på forældrene end på børnene, så tør de ikke sige noget igen. De her børn er blevet snydt af nogle mennesker, der skulle passe mest på dem - nemlig deres forældre", siger Bente Boserup.

Man kan blandt andet hjælpe ved at fortælle børnene om deres rettigheder. Blandt andet har de ifølge loven ret til en bisidder, når der er møde med det sociale system. En bisidder kan løbende forklare, hvad der sker, og hjælpe børnene med at få de svære ting sagt. Og efterfølgende kan de hjælpe børnene med at forklare, hvad der sker. Børns Vilkår har et korps af bisiddere, der er klar næste dag ved en henvendelse.

Ikke et personangreb

I forældreorganisationen Skole og Forældre opfordrer de forældrene til at opfatte underretningen som noget, der hjælper familien.

"Overordnet handler det om børnenes tarv. Bekymringerne skal frem i lyset. Forældrene skal se det som en positiv ting, at der er nogen, som er opmærksomme på ens barn - det er ikke et personangreb, men starten på en proces omkring barnet, siger formanden Benedikte Ask Skotte.

Skole og Forældre tilbyder forældrerådgivning til de familier, der har behov for det.