Debat

Så er KLs konflikt en realitet

Det handler ikke kun om mere eller mindre forberedelse. Det handler om vigtige detaljer i lærernes arbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dit barn får ikke undervisning, fordi KL vil straffe mig, fordi jeg ikke vil sige Ja til en "aftale" som de selv har skrevet.

Mange tror det handler om mere eller mindre "forberedelsestid". Derfor hører vi ofte argumentet "lærerne kan da godt afgive et par timer forberedelse". Det viser sig også at den almindelige dansker ikke rigtig ved, hvad forberedelse dækker over. Man tror det handler om at læse to sider frem i den elevbog, man har undervist efter i mange år. Det er bare ikke sandt.

Det er heller ikke sandt at kampen kun står omkring forberedelsen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

KL vil gerne lave en hel ny aftale. Derfor stillede Anders Bondo og DLF 11 spørgsmål til KL om vigtige detaljer i KLs plan. Dem ville KL ikke svare på. Først snakkede de udenom "Vi vil ikke svare på spørgsmål. DLF vil ikke forhandle, fordi de ikke selv kommer med løsninger, kun spørgsmål". Dernæst brugte de situationen til at sige "nu er forhandlingerne brudt sammen" og så varslede KL lockout..

Her kan du læse de 11 spørgsmål. Det handler om lærernes arbejdsbetingelser, men KL vil ikke svare.

11 Spørgsmål til KL

Hvordan forestiller KL sig, at det aftalemæssigt kan sikres, at en arbejdstidsaftale giver svar på følgende spørgsmål/problemfelter:

1. Hvordan kender læreren omfanget af de enkelte elementer (undervisningen, den tilhørende forberedelse og andre opgaver) i opgaveporteføljen? 

2. Hvordan sikres det, at læreren kender omfanget og placeringen af den daglige/ugentlige/månedlige arbejdstid og den daglige/ugentlige/månedlige fremmødetid?

3. Hvilke bestemmelser er der for ændring af arbejdstiden? Hvordan og med hvilket varsel?

4. Hvordan defineres præsteret arbejdstid? Og hvordan registreres den præsterede arbejdstid?

5. Hvordan sikres det, at der ikke planlægges med overtid i forhold til en 37 timers arbejdsuge?

6. Hvordan registreres overarbejdet, hvis det alligevel forekommer?

7. Hvordan sikres en sammenhængende arbejdsdag? 

8. Hvilke regler er der for evt. delt/tredelt tjeneste?

9. Har læreren ret til at udføre alle arbejdsopgaver på skolen?

10. Kan der indgås aftale om hjemmearbejde? Hvilke arbejdsopgaver? Hvordan beregnes arbejdstiden i disse situationer?

11. KL har tidligere tilkendegivet, at dage med lovligt forfald medregnes med 7,4 timer. Hvordan sikres det, at det ikke giver undertid (evt. i forhold til det planlagte, når opgaverne ikke er planlagt jævnt fordelt over et skoleår)?

Stop nu den endeløse snak om forberedelse. Der er langt vigtigere ting i spil.

PS: Har du lagt mærke til at lærerne ikke med et eneste ord har snakket om lønstigninger?