"Kommunerne og organisationerne har også et ansvar", lyder det i dagens skolereformudspil fra regeringen.

"Hvis for eksempel alle Danmarks folkeskolelærere underviste lige så meget som i de fem kommuner, hvor lærerne underviser mest, så kunne det frigive omkring 2,3 millioner undervisningstimer på hver 60 minutter. Det svarer til mere end 3.000 fuldtidsstillinger", hedder det i udspillet. Regeringen mener samtidig, at den dermed hjælper de unge nyuddannede lærere med meget hurtigere at få undervisningsrutine og dermed blive bedre lærere.

"Det er en mærkværdig tankegang", mener formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon ørskov Madsen. "Så burde lærere jo bruge al deres tid inklusive fritid på at undervise for at få mere erfaring. Men vi sætter jo også stor pris på en folkeskole, der vægter samarbejdet med forældrene og samarbejdet mellem lærerne", påpeger han.

I den nye arbejstidsaftale har er det maksimale undervisningstimetal for helt nyuddannede lærere de første to år nedsat med 30 timer:

"Vi var helt enige med KL om, at de har brug for mere tid til at forberede sig og sætte sig ind i tingene, og det var netop fordi den gamle arbejdstidsaftale medførte, at rigtig mange unge lærere havde 28-29 timer ugentligt og gik ned på det", påpeger Gordon Ørskov Madsen.

Resultatløn til lærere

Både lærere og skoleledere bør have løn efter deres resultater, mener regeringen og opfordrer KL og kommunerne til at bruge muligheden for at give resultatløn meget mere, end det sker i dag:

"Lærerens løn afspejler generelt ikke lærerens kompetenceniveau, eller hvor stor en del af arbejdstiden læreren bruger på at undervise", hedder det i udspillet. "En større sammenhæng mellem lærernes resultater, indsats og løn kan være med til at understøtte bedre resultater i folkeskolen", mener regeringen.

Det tror Gordon Ørskov ikke på - for skolen har brug for både den tysklærer, som gør et solidt stykke arbejde med sine tyskhold og den lærer, der bruger en masse kræfter på at udvikle skolens pædagogik.

"Den arbejdstidsaftale, vi har indgået med KL, prioriterer, at lærerne samarbejder med hinanden om at skabe en god undervisning sammen med ledelsen. Det vil styrke undervisningen", mener Gordon Ørskov Madsen.

Skoleledere uden læreruddannelse

"Stærk og synlig ledelse er især vigtig, når der skal sættes nye mål og opnås bedre resultater", påpeger regeringen og mener, at der derfor er brug for at ansættte skoleledere, der, der ikke har en læreruddannelse, men som har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer inden for pædagogisk ledelse og evaluering af undervisningen mv.