Kommunerne bliver snydt - snydt af lærerne for den rationaliseringsgevinst, arbejdsgiveren har krav på, når en medarbejder bliver mere erfaren og dermed mere produktiv, mener finansminister Mogens Lykketoft. Lærerne scorer en dobbelt gevinst ved at blive ældre - dels får de mere i løn med alderen, dels redder de sig mere fritid, efterhånden som de med rutinen bliver hurtigere til at forberede undervisningen og rette elevernes opgaver. Oven i købet får de ekstra tid, hvis de er så erfarne, at de har passeret de 60.

Men det skal være slut nu, skriver Finansministeriet i 'Lønpolitik 98'. Arbejdstidsreglerne skal laves fuldstændig om, så lærerne underviser mere, afleverer den påståede aldersgevinst til deres arbejdsgiver og dermed hjælper til at finansiere den store elevtilgang.

Ministeriet er ikke i tvivl om, hvem der skal bestemme, hvornår en lærer er færdig med dagens arbejde - det skal skolelederen. Ministeriet vil have arbejdstidsakkorderne helt ud af overenskomsterne, så den enkelte skoleleder kan tage stilling til, hvor meget tid lærer Pedersen skal bruge til at forberede engelsk i 5.c.

- Lærernes arbejdstid skal kunne sammenlignes med andre gruppers, siger forhandlingsdirektør Finn Hoffmann, Finansministeriet. Han erkender, at det var nøjagtig det, man ønskede at opnå, da man indgik arbejdstidsaftalen, men:

- Da bøjede parterne sig imod hinanden, og - det kan godt være, det var godt nok dengang - men der er sket meget siden.

Som andre arbejdspladser

Finn Hoffmann mener ikke, der vil være nogen administrative problemer forbundet med, at skolelederen skal fastlægge arbejdstiden for den enkelte lærer i forhold til den enkelte undervisningsopgaver:

- Sådan foregår det da på alle andre arbejdspladser.

Han ser ikke noget problem i, at man ændrer så radikalt i lærernes arbejdstid på et tidspunkt, hvor der er udsigt til lærermangel:

- Det kunne måske blive mere sjovt og mere motiverende at være lærer, hvis vi fik den debat om arbejdstiden, siger han.

Finansministeriets folk mener at kunne beregne, at lærerne tilbringer mere tid alene end sammen med børnene og selv er herrer over mindst 40 procent af deres arbejdstid - her ser man bort fra, at ledelsen allerede i dag kan disponere over 15 procent af F-tiden til fælles forberedelse. Retten til at disponere over lærernes tid hører hjemme hos skoleledelsen i en tid med decentralisering, mener man i ministeriet.

Som det er blevet sagt så mange gange før fra arbejdsgiverside mener også Finansministeriets folk, at arbejdstidsaftalen spærrer for en udvikling mod nye undervisningsformer. Eftersom at hver eneste undervisningstime udløser en forberedelsestime, bliver det ifølge ministeriet for dyrt for eksempel at indføre tolærerordninger eller give eleverne flere undervisningstimer uden at øge stofmængden.

Finn Hoffmann erkender, at det ikke kun handler om, at man generelt mener, at eleverne skal have mere undervisning - det handler også om, at der skal undervises 100.000 flere elever i de kommende år. Som tidligere omtalt i Folkeskolen taler de kommunale og statslige arbejdsgivere meget tæt sammen om lærernes løn- og arbejdsforhold frem mod næste års overenskomstforhandlinger. Og det er da heller ikke kun økonomerne hos Lykketoft, der har siddet og regnet på lærernes tid. I Kommunernes Landsforening siger fuldmægtig og forhandler på folkeskoleområdet Jeanne Ingerslev.

På linje med KL

- Vi har jo indgået i en arbejdsgruppe om det her, og ja - vi går ind for ledelsesretten. Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne administrere det her lokalt i et samarbejde mellem lærere og skoleledere, naturligvis under iagttagelse af individuelle hensyn. De tanker ligger os ikke fjernt. Men det er selvfølgelig i den forberedende fase, lyder det fra Jeanne Ingerslev.

I Danmarks Lærerforening er kravopstillingen til overenskomstforhandlingerne i fuld gang, den indledende medlemsdebat er netop slut, og derefter følger den egentlige formulering af krav på overenskomstkongresssen sidst i denne måned. Formand Anni Herfort er indstillet på, at arbejdstidsaftalen skal udvikles - men det skal være med udgangspunkt i skolens indhold og udviklingen i undervisningsformer.

Nyt bureaukrati

- Finansministeriets udgangspunkt er, at det skal være billigere. Vi er altid villige til at se på, om det kan gøres bedre og billigere, men det er en myte, at arbejdstidsaftalen ikke duer. Argumentet er altid, at den er for dyr - vi savner fortsat et bud på, hvor det er, aftalen er en hindring for pædagogisk udvikling. Vi vil gerne diskutere indhold i kvalitet i sammenhæng med arbejdstid, siger Anni Herfort. Hun understreger, at der er masser af elementer i den centraleaftale, der udmøntes lokalt og forudser et bureaukrati af dimensioner,hvis lærernes arbejdstid skal lægges til rette i mindste detalje af skolelederne. Samtidig undrer hun sig over, at finansministeren vil lægge den totale indflydelse på den enkeltes arbejdstid hos lederen:

- Når man kigger på moderne ledelsesteori taler man jo netop om, hvor vigtigt, det er at den enkelte medarbejder sikres indflydelse på sin egen arbejdssituation.

Og endnu engang konstaterer Anni Herfort så med et suk, at myten om, at én times undervisning udløser én times forberedelse fortsat lever i bedste velgående - det er som bekendt kun 33 minutters forberedelse per 45 minutters undervisning.

'Lønpolitik 98' findes på Internetadressen: www.fm.dk (under publikationer). I papirversion kan den bestilles hos forlaget Schultz Information, hvor den koster 100 kr.