Den mundtlige prøve fungerer fint

Fagkonsulent i matematik mener ikke, at der er brug for at ændre den mundtlige prøve i faget

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det fremgår klart af prøvebekendtgørelsen, hvordan prøven skal udformes«, siger Karsten Enggaard, Undervisningsministeriets fagkonsulent i matematik.

»Men lærere er jo kreative, og derfor indsamler ministeriet hvert år fra de beskikkede censorer kommentarer, der af konsulenten skrives sammen i et såkaldt PEU-hæfte (Prøver, Evaluering, Undervisning). Bemærkningerne i hæftet er skrevet for at sikre, at alle holder sig inden for bekendtgørelsens rammer, og det lykkes«, siger han. Det viser sig blandt andet ved, at ministeriet ikke modtager klager fra skoler eller censorer. Læreren, der fører til afgangsprøve, skal sende spørgsmålene til censor 14 dage før prøven, og hvis en lærer og censor har forskelligt syn på udformningen, har de tid til at afklare uenighederne før prøven.

Han beskriver den vekselvirkning, der sker mellem de centrale krav og lokal, daglig praksis i undervisningen, med det matematiske begreb bi-implikation. Det indebærer, at når der står i bekendtgørelsen, at prøven skal afspejle den daglige undervisning, giver det ikke fuldstændig frie hænder for læreren. Dennes daglige undervisning skal jo forberede eleverne til at leve op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen.

»Kravene er formuleret i faghæftet, men prøvebekendtgørelsen er også fagligt normgivende. Eleverne skal selvfølgelig i det daglige have lært det, de skal prøves i«, understreger Karsten Enggaard.

I øvrigt henviser han til, at selve de skriftlige prøver er normgivende for undervisningen. Praktisk taget alle elever i afgangsklasserne bliver jo i årets løb af deres lærer præsenteret for det foregående års opgaver som øvelse. Så hvis der er matematisk stof, som ministeriets folk gerne vil have, at lærerne lægger vægt på, så er det en af måderne at præsentere det på.

Karsten Enggaard understreger ligesom Lisser Rye Ejersbo, at prøvespørgsmålene ikke må være for åbne:

»De skal indeholde en tydelig matematisk problemstilling, for eleven skal trække et spørgsmål, der lægger op til et bestemt emne i matematikken. Hvis spørgsmålene er så åbne, at de kan bruges til hvad som helst, kan eleven jo i princippet blot forberede sig på en enkelt problemstilling og så læse den ind i et hvilket som helst spørgsmål«.

tonny

Powered by Labrador CMS