Lærer har prøvet nyt fritekstfelt til skriftlige sprogprøver: ”Giver uro og utryghed”
De første lærere og elever har nu prøvet det nye fritekstfelt i skriftlige sprogprøver, som kun bliver obligatorisk ét år, før de skriftlige afgangsprøver i engelsk, tysk og fransk afskaffes. For en engelsklærer var det unødvendigt bøvlet at bruge det nye felt.
Besværlige zip-filer, nervøsitet omkring AppWriter og
generel utryghed.
Annonce:
Sådan lyder beskrivelserne fra en engelsklærer, der netop har oplevet det berygtede fritekstfelt, som fra næste år bliver en
obligatorisk del af de skriftlige prøver i sprogfagene for blandt andet
at undgå snyd, men som nogle skoler som forsøg allerede har afprøvet i år.
Feltet blev lanceret af Undervisningsministeriet sidste år og er
altså sat i verden, før regeringen og forligspartierne besluttede at sløjfe de
skriftlige sprogprøver. Dermed er tekstfeltet kun relevant i ét år. Og det
undrer Lise Wejlby Clausen, der er engelsklærer, it-vejleder på Stjernevejskolen i Hedensted.
”Det er stor ståhej for ingenting. Til eksamen skal det
helst føles så trygt og roligt som muligt, og det her giver uro og utryghed,
som vi lige så godt kunne have undgået. Hvorfor skal vi død og pine bruge en
funktion, som alligevel er irrelevant om to år?”, siger hun.
Frank Lacey, der er formand for Sproglærerforeningens engelskudvalg, synes også, den midlertidige ordning er problematisk:
Annonce:
"Det virker som en panikløsning. Jeg forstår godt behovet for at finde på en løsning på problemerne med snyd, og at eleverne i dag har meget forskellige adgange til værktøjer, men det her er en dårlig og kunstig løsning. Som sproglærere oplever vi at være i konstant udvikling, og vi har snart brug for noget ro".
Lise Wejlby Clausen havde ikke selv klasser til eksamen, men som it- og
læseskriveteknologi-vejleder har hun været involveret i at forberede både kolleger og
elever i at bruge tekstfeltet. Samtidig var hun i kraft af sine vejleder-roller tilkaldevagt til den skriftlige
engelsk-eksamen, hvilket der blev gjort brug af flere gange. Det var primært de
ordblinde elever, der havde brug for hjælp.
”AppWriter drillede hos nogle, og når de fik det til at
virke, havde de jo adgang til en markant dårligere tale-til-tekst-funktion, end
de er vant til fra Google Docs”, siger Lise Wejlby Clausen med hentydning til funktionen i
AppWriter, der kan transkribere lyd, men som ifølge Lise Wejlby Clausen og hendes elever er
langsommere og mere ’rusten’ end tilsvarende funktioner hos andre udbydere.
Annonce:
Fakta: Sådan ændrer sprogprøven sig
Som besluttet i den nye folkeskoleaftale udgår de skriftlige prøver i fremmedsprogfagene fra og med skoleåret 2025/2026.
Fra og med vinterterminen 2024/2025 bliver det dog obligatorisk for alle skoler at anvende fritekstfeltet i de skriftlige udtræksprøver.
Det nye tekstfelt skal ifølge Undervisningsministeriet sikre en mere ligeværdig, retfærdig afprøvning af eleverne, fordi alle elever skriver deres besvarelse i et system med samme funktionalitet og samme adgang til hjælpemidler. Samtidig skal det nye prøveformat løse udfordringerne med utilsigtet og tilsigtet snyd med brug af bl.a. ordforslagsfunktionen, oversættelsesprogrammer og kunstig intelligens.
Tekstfeltet erstatter tekstbehandlingsprogrammer som Word og Google Docs i fremmedsprogfagsprøverne. Eleverne skal fremover downloade den digitale prøve i skriftlig fremstilling og skrive deres besvarelse direkte ind i et lukket skrivefelt på en hjemmeside i stedet for at udarbejde besvarelsen i et tekstbehandlingsprogram. Når opgaven er færdiggjort, vil besvarelsen kunne omdannes til en PDF, der kan gemmes, printes og afleveres.
Eleverne vil ligesom før kunne bruge ordbøger og grammatiske oversigter som hjælpemiddel.
”Det giver selvfølgelig frustrationer, når de er vant til at
køre i en Ferrari og så bliver tvunget til at køre i en gammel Lada”.
AppWriter var en bekymring allerede inden eksamen, hvor Lise Wejlby Clausen en uge inden stadig ikke havde fået programmet til at virke i kombination med
den zip-fil, der skal åbnes for at bruge det nye fritekstfelt.
”Man kunne ikke få programmet til at virke, når man åbnede
zip-filen, og i prøvebanken stod der slet ikke noget, så jeg blev helt bekymret
for, at man slet ikke kunne bruge AppWriter”.
”Efter nogle dage fik jeg fat i en it-vejleder hos
ministeriet, som talte mig igennem nogle trin, så det virkede. Men jeg savner,
at det var klarere fra start. Man kunne jo oplagt lægge en lille guide i
prøvebanken”.
Annonce:
Frustrerende, men for eleverne gav det mening
Lise Wejlby Clausen fortæller, at alle eleverne med undtagelse af én
endte med at finde ud af det hele uden større problemer. Og for eleverne, der
ikke er ordblinde, var fritekstfeltet faktisk også til dels en god oplevelse,
fortæller hun.
”Eleverne siger, at det minder meget om et
almindeligt docs-dokument, og at det var nemt og intuitivt at finde ud af at
bruge. Og så fjerner det jo bekymringen om, hvad man må og kan i forhold til
stavekontrol. I det her fritekstfelt kan man stort set ikke andet end at taste
bogstaver, så det hjælper de elever, der er bekymrede for at komme til at snyde
ved uheld”, siger Lise Wejlby Clausen, der også selv er tilhænger af, at der bliver tænkt
i løsninger på snyde-problematikken.
”Efter ChatGPT retter jeg jo stile på en helt anden måde end
før. Det er mere detektivarbejde, hvor man hele tiden kigger efter spor efter,
at de ikke selv har skrevet deres besvarelser. For det sker relativt ofte, at
de tager en tekst nærmest én til én fra ChatGPT”.
Annonce:
Men hun er ikke sikker på, at det midlertidige fritekstfelt
er løsningen.
Lise Wejlby Clausen ser både fordele og ulemper ved det nye fritekstfelt.
”Det er uvisheden især i forhold til teknik og AppWriter,
der gør mig skeptisk. Og når vi ved, at vi om to år slet ikke skal til
skriftlig eksamen i engelsk, så er det mange ekstra timer at lægge i, som man
kunne have sparet i en periode, der i forvejen er travl for os lærere, der skal
føre elever til eksamen”.
Frank Lacey mener ligesom Lise Wejlby Clausen, at det giver mening at udvikle langsigtede løsninger på AI-problematikken. Men han synes ikke, at den rigtige løsning er helt at ignorere, at der findes hjælpemidler.
"Som engelsklærer går jeg meget op i at undervise i en virkelighedsnær brug af engelsk, og det her fritekstfelt er kunstigt og urealistisk. Hjælpemidlerne findes, og derfor skal eleverne selvfølgelig lære at bruge dem. Jeg har talt med flere kolleger om fritekstfeltet, og stemningen er ikke ret positiv. Og det handler mest om, at det er ikke-autentisk".
Ministerium: Løsningen kan blive genbesøgt
Folkeskolen har spurgt Undervisningsministeriet til Lise Wejlby Clausens bekymringer. Blandt andet om det giver mening at rulle
fritekstfeltet ud for alle næste år, når den skriftlige prøve i engelsk, tysk
og fransk alligevel efter planen afskaffes året efter. Det har ministeriet ikke
svaret på men bekræfter, at planen ligger fast.
"Tekstfeltet bliver obligatorisk at anvende fra
og med vinterterminen december/januar 2024/2025, også selvom de skriftlige
udtræksprøver afskaffes fra og med skoleåret 2025/2026", skriver ministeriet i et skriftligt svar.
Folkeskolen har også spurgt ind til, om AppWriter giver
tekniske udfordringer i samspil med fritekstfeltet, men det er ikke noget,
ministeriet genkender.
I forhold til hvordan ministeriet vil sikre, at ordblinde
elever får den tilstrækkelige støtte til eksamen, skriver de i et skriftligt
svar, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i udviklingen af tekstfeltet har været i tæt
dialog med udviklere af tredjepartsprogrammer med henblik på at sikre, at
digitale hjælpeprogrammer, herunder AppWriter og IntoWords, virker korrekt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
og Styrelsen for It og Læring forventer, at prøverne kan afvikles tilfredsstillende, også for elever, der går op på
særlige vilkår. Men de understreger, at hvis forsøgene i år viser udfordringer, så vil de to styrelser genbesøge løsningen med henblik på at finde mulige løsninger.
