Viceskoleleder: Ministeriets nye skriftlige prøver er oldnordiske – og de indebærer stribevis af risici

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

"Den der ager med stude kommer også frem" siger et gammelt dansk ordsprog, men det, som Undervisningsministeriet er kommet frem til i forhold til de skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk er som at køre oksekærre i en tid med elbiler.

Sidste år var den store udfordring ved de skriftlige prøver ikke fremkomsten af kunstig intelligens, men derimod stave- og grammatikkontrollen i de mest udbredte tekstbehandlingsprogrammer fra Microsoft og Google. Det blev nemlig præciseret, at man slet ikke må bruge disse værktøjer, når man skal til prøve. Dette afstedkom en debat, som der var flere artikler om i blandt andet fagbladet Folkeskolen.

Det er et problem, at man ikke har lavet prøver, der følger med tiden og ligner den måde, som eleverne i fagene rent faktisk arbejder på. Man var åbenbart blevet overrasket over, at eleverne ikke bare bruger computeren som skrivemaskine, men udnytter de muligheder, den giver. Muligheder, som langt de fleste også bruger efter skolen - både når de skriver på dansk og på fremmedsprog. Det har så sendt ministeriet i tænkeboks. Her forventede jeg, at det betød, at de ville opdatere prøverne, så de blev mere tidssvarende, men i stedet har man i al sin visdom fundet en teknisk løsning.

Ny teknisk løsning vækker bekymring

Allerede fra prøverne til sommer kan man teste den nye løsning, som så bliver obligatorisk fra 2025: I stedet for at skrive i et tekstbehandlingsprogram skal eleverne fremover skrive på en særlig hjemmeside. En tekstboks, der ikke vil have stave- og grammatikkontrol og samtidig også blokerer for at indsætte tekst, så man heller ikke kan snyde ved at bruge Google Translate, ChatGPT eller andre værktøjer til at løse opgaverne og så bare kopiere det ind i afleveringen. Efterfølgende kan man så gemme sine indtastninger som pdf, der så skal afleveres.

Det nye tekstfelt skal bruges i stedet for de tekstbehandlingsprogrammer almindelige mennesker bruger - herunder eleverne når de arbejder med skriftlighed i fremmedsprogene - men altså ikke til prøverne.

Det bliver spændende at se den tekniske løsning, og om den rent faktisk virker (jeg har altid stavekontrol - også når jeg skriver i bokse på nettet, hvilket man kan få med forskellige plugins til browseren), men mest er jeg bekymret:

1. Det er bekymrende, at man indfører et værktøj, som eleverne ikke arbejder med til dagligt. Nu skal de altså lære endnu et testværktøj, som de kun skal bruge for at blive testet.

2. Det er bekymrende, at det foregår på en hjemmeside. Hvad hvis der kommer nedbrud på nettet eller er problemer med siden? Det vil jo ikke være første gang i prøvehistorien.

3. Mest bekymrende er det dog, at løsningen på, at der findes stave- og grammatikkontrol, ikke er at lave tidssvarende prøver, men i stedet indføre systemer, der skal sikre, vi ikke bruger nye teknologier. Det er desværre ikke noget, der gør, at man har de store forhåbninger til de stadig forsinkede anbefalinger fra ekspertgruppen om ChatGPT.

For at vende tilbage til okserne: Det svarer til, at vi har en landbrugsskole, hvor vi uddanner fremtidens landmænd til at pløje med traktorer, men lader dem gå til prøve med en gammel ard.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk