”Jeg tror ikke, at der er så mange, der læser lektierne i historie, for jeg tror, mange har den tanke: Hvad skal vi bruge det til, agtig?” 

”Undervisningen bliver altid meget ensrettet: Læs, noter, kilder. Læs, noter, kilder, men det kunne være sjovt at prøve noget andet, hvor man selv er mere med”. 

Sådan svarede to elever, da Lærke Brown Pedersen og Klara Roland Andersen interviewede dem i forbindelse med deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved professionshøjskolen Absalon. 

I projektet undersøger de elevers motivation i historie. For ud fra tidligere undersøgelser og deres egne erfaringer fra anden og tredje praktikperiode er det tydeligt, at mange elever er uengagerede og uinteresserede i faget. 

Samtidig er undervisningen i historie ofte præget af tungt læsestof og traditionel tavleundervisning, hvor læreren primært gennemgår et stof, og eleven besvarer spørgsmål. 

Altså en meget ensformig og stillesiddende undervisning, som føles uvedkommende for eleverne, skriver de. 

Derfor er de nysgerrige på, hvordan man kan skabe en mere varieret historieundervisning: 

”Hvordan anvender historielæreren læremidler i historieundervisningen i en 7. klasse, og hvad betyder det for elevers motivation for læring? Og i hvilken grad kan historiske rollespil som supplerende læremiddel i undervisningen bidrage til at øge disse elevers motivation”, spørger de i problemformuleringen. 

De teoretiske byggesten

De refererer til den landsdækkende undersøgelse ”Historiefaget i fokus – dokumentationsindsatsen” fra 2016 og har interviewet den ene af undersøgelsens forfattere lektor emeritus i historie Jens Aage Poulsen. 

Han beskriver blandt andet, at hvis eleverne ikke bliver grebet eller synes, at emnerne er spændende i sig selv, så kan det være svært for dem at se en mening med faget. 

Desuden understreger han, at eleverne allerede fra 3. klasse bør præsenteres for historie som et undersøgende fag, hvor de selv skal prøve at bruge deres viden og møde fortiden for at kunne forstå deres egen tid og tage bestik af fremtiden. 

Derudover bruger de Helle Hein og Frans Ørsted Andersens perspektiver på selvbestemmelsesteorien – oprindeligt udviklet af de to amerikanske psykologer Edward L. Deci og Richard M. Ryan. 

I forhold til historiske rollespil henviser de til historiedidaktiker Marianne Dietz’ forskning. 

”Historiske rollespil kan inkluderes i undervisningen for at give eleverne et indblik i væsentlige historiske begivenheder og tidsperioder, uden at de behøver at have et større forudgående kendskab til det pågældende emne. Derudover kan brugen af historiske rollespil også medvirke til at motivere eleverne, hvilket kan have stor indflydelse på elevernes indlæring og læringsudbyttet af aktiviteten”, skriver Lærke Brown og Klara Roland. 

Rollespil om ligeløn 

Projektets empiri er hentet fra både observation af undervisning og egen undervisning i en 7. klasse samt interview med fire elever fra klassen og deres historielærer. 

Klassens historielærer brugte læremidlet ”Historie 7”, og eleverne var ikke særligt deltagende i undervisningen. Flere af eleverne vidste slet ikke, hvilket emne de var i gang med, da de blev spurgt. 

I deres egen undervisning afprøvede Lærke Brown og Klara Roland et historisk rollespil om kvinders kamp for ligeløn som en del af emnet ”Demokrati og ligestilling” fra ”Historie 7”, som eleverne i forvejen arbejdede med. 

Et rollespil kan styrke elevernes historiske empati, da brugen af perspektivskifte og indlevelse i fortidige scenarier kan være med til at skabe forståelse for menneskers handlinger i fortiden, skriver de. 

For at vække elevernes nysgerrighed begyndte de undervisningen med en trigger. En stemmeurne med tilhørende stemmesedler blev placeret centralt i lokalet, og et billede fra et kvindemøde i 1970’erne blev hentet frem på smartboardet. 

Før rollespillet gik i gang, skulle eleverne i grupper lave en plakat og skrive en tale for eller imod ligeløn, alt efter hvilken rolle de var blevet tildelt.

Motivation for læring 

Lærke Brown og Klara Roland konkluderer, at hvis undervisningen er ensformig og uden synlig nytteværdi for eleverne, kan det have negativ effekt på elevernes motivation for at lære og deltage aktivt i undervisningen. 

Omvendt kan det have positiv effekt, når undervisningen varieres, og eleverne selv får indflydelse på aktiviteterne. 

Derudover konkluderer de, at historiske rollespil kan skabe motivation for læring i historie, da elevernes behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed understøttes. 

Rollespil kan skabe forudsætninger for et positivt miljø, hvor den enkelte elev tager aktiv del i læringen og føler sig værdsat i klassefællesskabet. Det kan fremme elevernes indre motivation og bidrage til en ny forståelse og oplevelse af historiefaget, vurderer de.

”Læreren bør dog overveje, at historiske rollespil ikke er for alle elever, da det for nogle kan skabe overmotivation, forvirring og fjendtlighed, når der brydes med de traditionelle rammer i undervisningen. Derfor vil tilrettelæggelsen af rollespillet være afgørende for udfaldet af simuleringen og elevernes oplevelse heraf”, skriver Lærke Brown Pedersen og Klara Roland Andersen. 

Vejledende guide 

Som en del af projektet har de udarbejdet en vejledende guide til læreren, der gerne vil bruge historiske rollespil i sin undervisning. 

Guiden er bygget op om nogle overvejelser, som læreren bør gøre som sin forberedelse, gennemførelse og evaluering. 

”Elevernes sanser kan sættes i spil ved eksempelvis at lade dem udarbejde plakater, sange, filmklip, taler eller andet. Det kan være væsentligt, at du som lærer sætter rammen og kriterier for aktivitetens udførelse, men giver eleverne plads til fri fortolkning, så de vil føle ejerskab over produktet”, skriver de blandt andet i den vejledende guide.