-Klare mål for undervisning

Engelske skolefolk fortæller om undervisningsproblemer i socialt belastede områder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg lagde godt mærke til det chokerede udtryk i de danske kollegers ansigter, da jeg fortalte om min skoles ordensregler og sanktioner, hvis eleverne overtræder dem', siger Linda Kiernan med et smil.

'Men jeg tror, at vi må slå fast, at vores elever ikke er helt som jeres. Hackney er et af Europas fattigste områder, og de sociale problemer er massive. Men vores daglige omgangsform med eleverne er ikke så restriktiv, som den måske kan lyde'.

Skoleleder Linda Kiernan var en af deltagerne på en konference i København for nylig (se boks), hvor britiske og danske skolefolk udvekslede erfaringer omkring arbejdet på skoler med en multikulturel elevsammensætning. Ud over samtalerne med kolleger fik hun og hendes kolleger også lejlighed til at snuse til atmosfæren i et par skoleklasser. Og selv om de københavnske brokvarterer ikke udstråler prangende velstand, er der en gradsforskel i forhold til London-bydelen Hackney. Det medfører naturligvis behov for en anden arbejdsform.

'Hos os er målene for undervisningen beskrevet meget klart og detaljeret', siger hendes kollega Peter McGhan. 'Hvis det skal lykkes for lærerne at bringe flertallet af elever til at opfylde disse mål, er vi nødt til at skride konsekvent ind over for elever, der forstyrrer undervisningen. Men vi arbejder fremad med vores metoder, vi har nedsat elevråd, og vi prøver at få eleverne til selv at løse hovedparten af deres problemer indbyrdes. Vi vil gerne nå frem til en daglig arbejdsform, der er lige så afslappet som hos jer. Men det kommer nok til at tage et par år'.

Begge de engelske skoleledere opfatter den omfattende centrale målsætning og efterfølgende test som et stort pres. Lærerne og eleverne har deres forskellige mål at opfylde. Stressfaktoren er stor, man må ikke dvæle for længe ved et interessant emne, for så når man ikke det næste. Men selv om systemet har iøjefaldende negative sider, er der også fordele, mener de. Først og fremmest kan man synliggøre over for eleverne, hvad det egentlig er, der forventes af dem.

Peter McGhan blev for nogle år siden udnævnt til leder af en skole i krise. I stort set alle fag og discipliner lå elevernes præstationer langt under landsgennemsnittet. Der er ikke sket mirakler i den mellemliggende periode, men de seneste prøveresultater viser, at det går fremad, til trods for at de sociale vilkår i skoledistriktet er blevet forværret.

'Det er mit indtryk, at man I Danmark først lige er begyndt på den proces, der har været hverdag hos os i mange år, nemlig omstillingen til at operere i et multikulturelt samfund. Det kræver, at skolerne - ligesom andre samfundsinstitutioner - forholder sig klart og bevidst til spørgsmål omkring kulturelle forskelle og racisme'.

Linda Kiernan tilføjer, at situationen i Danmark ligner den, man havde i England for 10-15 år siden. Hun anser det for meget sandsynligt, at man også i fremtidens Danmark vil møde krav om klar målsætning og evaluering inden for al undervisning. Men hun understreger, at hendes udtalelse ikke skal opfattes som nogen kritik, blot en konstatering af, at man i Danmark endnu ikke har været udsat for det samme pres som i England.

Iøjefaldende forskelle

Det vil muligvis sparke til danske læreres selvforståelse, at begge de britiske skoleledere fandt de danske skolebygninger mindre imødekommende end dem, de var vant til.

'Det er, som om jeres klasseværelser er langt bedre gearede til en klasseundervisning med læreren som midtpunkt. Hos os er klasseværelserne indrettet til en differentieret undervisning i små grupper. Selv om eleverne skal nå samme mål, lægger vi undervisningen til rette på mange forskellige måder. Man vil nok ikke se en hel klasse af vores børn sidde og arbejde med det samme arbejdsark', siger Linda Kiernan, der også fortæller, at man for længst har forladt ideen med at give alle eleverne den samme læsebog.

'Jeg synes, at vores klasseværelser er mere spændende', fortsætter hun. 'Vi bruger elevarbejder meget mere, rum og gange er fyldt med billeder, ting hænger ned fra loftet, børn sidder i et hjørne og lytter til historier med hovedtelefoner på. Jeg tror, at et sådant rigt varieret miljø er mere stimulerende for børnene'.

'I lægger tilsyneladende mere vægt på tale- og lytteaktiviteter i jeres undervisning af de tosprogede børn', tilføjer Peter McGhan.

'Vi lægger mere vægt på skriftligt materiale, ikke kun som læse- og skrivearbejde, men også gennem anvendelse af IKT'.

På et punkt lod gæsterne sig dog imponere. Nemlig over, at eleverne helt ned til 6. klasse var i stand til at fortælle om klassens arbejde på et nuanceret og letforståeligt engelsk. Imponerende - måske især i lyset af, at engelsk var det tredje eller fjerde sprog, som de pågældende elever skulle håndtere.-Tonny Hansen er freelancejournalist

Gensidig inspiration

For nylig besøgte skolefolk fra Bradford og London-bydelen Hackney Alsgades og Rådmandsgades Skoler i København, hvor de sammen med kolleger fra Århus, Odense og Hvidovre diskuterede, hvordan skolevæsenerne og de enkelte skoler kan håndtere en elevgruppe, der i stigende grad bliver multikulturel.

Samarbejdet mellem deltagerne sluttede ikke med konferencen, selv om man i det daglige vil være henvist til elektroniske kontaktformer. Man arbejder desuden på at arrangere en lavpriskonference i London i efteråret, hvor man vil arbejde videre med tre oplagte fælles emner for et videre samarbejde, nemlig ledelsesformer, supervision og lærernes efteruddannelse inden for området.

Konferencen i København var finansieret af midler stillet til rådighed af det britiske udenrigsministerium.