Klarere mål for skolen. Det pro-jekt har Undervisningsministeriet travlt med. 'Delmålene skal rette sig både mod en mere gennemskuelig udvikling af elevernes 'hårde' faglige kompetencer og mod elevernes alsidige udvikling i form af de 'bløde' kompetencer', lød meldingen i december. Man har haft og har fortsat meget travlt, for tydeliggørelserne for dansk, matematik og de almene kompetencer skal gælde allerede fra næste skoleår.

Margrethe Vestager har understreget, at ændringerne betyder, at der bliver 'skabt et bedre grundlag for dialogen mellem forældre og skole', og det kan alle jo gå ind for. Uden forbehold. Men derefter kniber det med tilslutningen til projektet. Ændringsforslagene blev lagt ud på ministeriets hjemmeside den 26. januar, og høringen skal afsluttes allerede på fredag. Der er altså overhovedet ikke regnet med nogen folkelig dialog, og man ønsker tilsyneladende ingen demokratiske drøftelser i de faglige foreninger, i DLF, Kommunernes Landsforening eller Skole og Samfund. Der er i hvert fald ikke tid til dem. Egentlige analyser kan man skyde en hvid pind efter, datoplanen gør det umuligt at nå i dybden. Det hele hastes igennem.

Men læseren bør gøre sig den ulejlighed selv at klikke ind og studere forslagene. I klarhed kan de flere steder nemt konkurrere med web-adressen:

http://www.uvm.dk/grundskole/generelt/klareremal/index.shtml.

Teksten om almene kompetencer er en gang pæne almindeligheder, der stritter i alle retninger. Den er hverken præcis eller tydelig, og i Folkeskolenkunne man i forrige nummer læse om de mange gummiord i forslaget til tydeliggørelse af de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for dansk. Intet af det kan bruges som afsæt til en dialog mellem skole og hjem.

Hvad værre er: Ministeriets udspil er som klar suppe kogt på en Maggi-terning af ubestemmeligt indhold. Kødbollerne smager ikke af noget, og melbollerne flyder ud. De foreslåede ændringer kan gøre det nærmest umuligt at føre en professionel lærer til lærer-diskussion. Der kan ikke planlægges, evalueres og analyseres ordentligt, hvis professions- og fagsproget er fraværende, som den svenske uddannelsesforsker Kjell Granström har sagt det til Folkeskolen.

Det er rigtigt, at de eksisterende CKF'er og læseplaner ikke alle steder er tydelige nok. Men det problem løser forslagene ikke. Det er en forudsætning for lærernes dialog om undervisningens indhold, om progression og didaktik, at sproget i officielle forskrifter er klart og præcist i faglig og professionsmæssig forstand. Oveni - eller ved siden af - kan man så producere en mere populær tekst. Det er ødelæggende for kvalitetsudviklingen kun at ville det sidste.

-th

Kødbollerne smager ikke af noget, og melbollerne flyder ud