"Fem, fire, tre, to, en, nu".

Lærer Britte Møller, 53, dirigerede med præcise håndbevægelser råbekoret fra 4.c på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i København i går eftermiddags. På 'nu' tog hun saksen, og med en hurtig håndbevægelse klippede hun det røde bånd til den ny metrostation ved Enghave Plads.

Som lærer har hun flere gange været nede til tælling i sit arbejdsliv. Da hun var fyldt 50, valgte hun at sige op efter ti år som lærer på Avedøre Skole. På ti år er der blevet en tredjedel færre lærere over 50 år i folkeskolen.

Britte Møller troede, at hun skulle blive på Avedøre Skole til hun gik på pension, men hun var for tit på kant med ledelsen på skolen. Og det tog hun til sidst konsekvensen af.

"Et halvt år før jeg sagde op, var jeg sygemeldt med stress en måned. Det var hårdt hele tiden at skulle stå på mål for nogle beslutninger, som jeg ikke kunne være en del af. Så jeg sagde op uden at have et andet job", siger hun.

Hver tredje lærer over 50 år er forsvundet

En slidt problemknuser

Hun understreger, at det ikke var folkeskolereformen og arbejdstidsloven, der fik hende til at trække lærerstikket.

"Vi må videre. Jeg har ikke følt mig personligt kørt over eller følt, at nogle trak mig ned. Det er et arbejde. Det var irriterende og åndsvagt, men der var mange gode takter i reformen, og jeg synes faktisk, at det er brandærgerligt, at den er blevet så udvandet, som den er".

Det var rollen som problemknuser, der langsomt sugede energien ud af hende.

"Når man er til et møde, og der bliver fremlagt en konklusion, og der bliver spurgt, om alle er enige, og ingen siger noget. Når folk så står i hjørnerne bagefter, og snakker om alle problemerne. Så var det mig, der gik op til ledelsen og sagde det".

"Eller når der var en kollega, der var kørt ned. Så var det mig, der snakkede, trøstede og gik med op til ledelsen og sagde, der skal ske noget".

"Jeg er sådan en, der handler. Jeg går ind hos ledelsen og gaber op. Derfor er jeg også meget anstrengende for en ledelse, hvis vi ikke er enige. Det sled på mig".

Køkkenet gav tid til eftertanke

Britte Møller fik, kort tid efter hun sagde op på skolen, et job 30 timer om ugen i køkkenet hos filmselskabet Zentropa.

"Det var helt konkret i forhold til at være lærer, hvor man aldrig bliver færdig. Jeg kunne se mig rundt i køkkenet kl. 15, og hvis der var ryddet op, kunne jeg gå hjem, og så skulle jeg bare møde næste morgen og bage boller".

Målet og responsen på arbejdet på Zentropa var lettere at håndtere end på skolen.

"Folk var glade. Det handlede om, smager det godt eller smager det ikke godt. I stedet for kan den elev læse godt nok eller kan hun læse lidt bedre, så var spørgsmålet mere, om sovsen var brændt på eller ej. Når man går i gang med at skrælle ti kilo gulerødder, så handler det ikke om at lægge en plan eller skrive det ind i Meebook".

I starten var hun meget i tvivl om, hun overhovedet skulle tilbage til lærergerningen.  

"Hvis jeg ikke skulle være den der samlede op, så kunne jeg ikke finde ud af, hvordan jeg kunne være lærer. Men efterhånden som tiden gik og min sjæl helede, kunne jeg mærke, at jeg er lærer i hjertet".

Hun var ni måneder på Zentropa. For halvandet år siden tog hun mod tilbuddet om at komme tilbage til lærerlivet i folkeskolen. Hun sagde ja tak til et job på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i København.

 Hun elsker jobbet som lærer, men hun skal ikke tilbage 

Ny start på lærerlivet

Tiden i Zentropas køkken gjorde det klart for hende, at hun skulle være lærer, men at det måtte blive på en ny måde.

"Det at få afstand til skolen, gjorde, at jeg blev klar over, hvad det er for nogle ting der slider, og hvad der nærer mig ved lærerlivet. Jeg næres af undervisning, fed forberedelse og inspiration fra forældre, elever og kolleger. Og så må jeg lægge det der brokkehoved væk - for det slider", siger Britte Møller.

Hun tager sig stadig af kolleger, der ikke har det godt. Men hun siger, at de selv må gå til ledelsen. Energien skal puttes i det som nærer hendes lærerliv.

"Jeg har det skønt med at være lærer", siger hun og forklarer, at hun er meget glad for den klasse, hun overtog sidste år.

"Vi bliver nødt til at stå ved den magt, som vi har som lærere. Vi skal ikke kun sige, at børn er forkælede. At der er problemer med tosprogede. At staten og kommunen skal gøre mere. Når jeg står i min klasse, så er det mig, der har den. Jeg har simpelthen så meget indflydelse, hvis jeg tør tage den. Jeg kan vælge at sige, forældrene burde også, eller kommunen skulle gøre noget, men jeg vil hellere sige, at jeg laver den fedeste klasse. Vi skal passe på at sende skylden videre, for så afgiver vi også magten til at ændre tingene".

Og forældrene i 4.c på Tove Ditlevsen Skole har taget godt imod Britte Møller. Da Metroselskabet og Vesterbro Bladet udskrev en konkurrence, hvor vinderen skulle klippe båndet til den nye metro på Enghave Plads, var der en mor, der ringede til Britte Møller, og sagde, at hun ville indstille hende.

"Så sad jeg sgu der i jomfrukammeret på skolen og småtudede. Jeg sagde, at det ville være en ære, men så skulle børnene også være med. Og så fik moren bare alle til at indstille os".

Anerkendelsen til læreren er til at føle på i indstillingerne fra forældrene.

"Britte overtog klassen efter en hård periode og har formået at løfte det faglige og sociale niveau i klassen, så hun er i vores øjne en stjerne", stod der ifølge Vesterbro Bladet i en af dem.

I går klippede Britte Møller sammen med eleverne fra 4.c det røde bånd på metroen. Og i dag har hun sammen med eleverne sammen gennemgået oplevelsen.

"Det betyder noget at få børnene til at forstå, hvor stort et projekt, den her cityring egentlig er. Det er jeg meget ydmyg over for. Det er også en del af jobbet".