Fire lærere er udpeget til at holde øje med børnene fra klokken otte om morgenen, til første lektion starter klokken 8.10. De øvrige lærere på Sct. Jørgens Skole i Holstebro får først løn fra klokken 8.10, men det har ikke fået dem til at komme halsende ind ad døren i sidste sekund. Der skal stadig være tid til at finde materialer frem til første time og drikke en kop morgenkaffe med kollegerne.

Men for lærerne er de ti minutter før første time et eksempel på kommunalpolitisk smålighed. Kredsformand Monika Stabel Nielsen har tit hørt de lokale politikere tale om 'det skæve Danmark', hvor ressourcerne samles om hovedstaden og kun i begrænset omfang kommer vestjyderne til gode.

'Når jeg ser, hvordan politikerne i Østdanmark prioriterer folkeskolen med penge og tid, så må jeg konstatere, at man i Vestjylland fortsætter skævvridningen på lokalt niveau. Hvis politikerne fortsat ønsker at rekruttere den bedste arbejdskraft til uddannelsen af de vestjyske børn, så bør udgangspunktet nok ikke være 'hvor billigt kan det gøres'?'

Holstebro driver et af de billigste skolevæsener i Danmark. Byen har i modsætning til de vestjyske nabokommuner valgt at satse massivt på kulturlivet, så med Peter Schaufuss Balletten, kongelig balletskole og Odin-Teatret kan Monika Stabel Nielsen godt pege på nogle steder at flytte penge fra.

Men utilfredsheden er ikke dominerende, da Folkeskolen møder en gruppe lærere på Sct. Jørgens Skole. Det er faktisk kun de ti minutter om morgenen, som de opfatter som for dårligt, at politikerne sparer på. Og så er de meget ærgerlige over, at der ikke er nogen arbejdsrum for lærerne på skolen.

'Jeg synes, jeg er på vej til at møde mig selv ihjel,' siger Flemming Østergaard. 'Det er fint og fornuftigt, at vi skal mødes, men i det kludetæppe af et skema, vi har blandt de ældste klasser, er det utrolig svært at passe møderne ind, og så får man en masse spildtid'.

Skemalægger Bjørn Falkner bekræfter: 'Med specialklasserække, 10. klasse-center og over 70 lærere kan det ikke lade sig gøre at holde en eftermiddag om ugen fri til møder - ikke før efter 7. lektion, så nogle ordentlige steder at forberede os, mens vi venter på hinanden, har vi virkelig brug for. Politikerne siger, at der er jo masser af klasseværelser - men de er optaget om eftermiddagen!'

Syv lektioner mere om ugen

Aliss Rasmussen: 'Så sidder man på lærerværelset og skal lige give en besked til én - og så smuldrer tiden, og det er nemmere at vente med arbejdet, til man kommer hjem.'

Aliss Rasmussen er en af dem, der er blevet 'hårdt ramt' af den nye overenskomst. Hun har alle sine timer i specialklasserækken, hvor der tidligere var et kvarters ekstra forberedelse per undervisningstime. Den ekstra forberedelse er faldet væk, og det har medvirket til, at hun fra et skema med 19 lektioner om ugen nu har fået et skema med 26 lektioner. Alligevel har hun ikke brokket sig.

'Jeg havde nok dybest set ventet det. Jeg kan jo lide at undervise - hvis der er noget, jeg er ked af, er det alle de beskrivelser, man skal lave, og sådan er det jo også blevet i normalklasserne, hvor der er mange flere elever'.

Den hidtidige ekstra forberedelse er i den nye overenskomst blevet til et kroner og øre-beløb, men Aliss Rasmussen har endnu ikke mærket, hvad de ekstra penge betyder for hendes privatøkonomi, for kommunens lønbogholderi har ikke kunnet følge med, så foreløbig er der i Holstebro 'tvungen opsparing for specialundervisningslærere'. Der har hverken fra lærerside eller fra kommunens side været vist interesse for at veksle pengene tilbage til tid.

Aliss Rasmussen har dog fået lidt flere forberedelsestimer til sine usædvanligt mange lektioner. På Sct. Jørgens Skole har man nemlig aftalt, at der af 155-timers-puljen er afsat en halv time ekstra individuel tid per undervisningstime ud over 600 på årsbasis. Derimod er der ikke ekstra individuel tid til nyuddannede. De får i Holstebro til gengæld 20 timer af 155-timers-puljen til at lære af en mere erfaren lærer, der ligeledes får 20 timer til arbejdet. Dertil kommer 80 timers skoletid per nyuddannet, som skolelederen kan fordele til at give de nyuddannede en god start ved at lade dem mødes med en mere erfaren vejleder.

'Det er et af de steder, hvor Holstebro har været large', siger Monika Stabel Nielsen.

Hun er selv blevet stærkest kritiseret for, at hun har skrevet under på en generel fravigelse af reglen om, at en hverdag, hvor læreren skal møde, tæller som mindst tre timer.

'Man skal passe på med at sige, at en lærers arbejde kun er lektionerne på mødeplanen. Vi har akkordlagt så meget som muligt, og det betyder jo, at der ikke er ret meget på mødeplan - men teammøder, tilsyn og så videre er jo også lærerarbejde', fastholder kredsformanden.

Tillidsrepræsentant på Sct. Jørgens Skole, Torben Albers, er lige begyndt på speciallæreruddannelsen og har dermed stor glæde af, at de 375 timers individuel tid, som alle har ret til, uanset hvor få undervisningstimer de har - betyder, at han faktisk har tid til at læse alt det, der skal læses på uddannelsen. Men han synes ligesom Monika Stabel Nielsen, at kommunalpolitikerne strammer skruen for meget.

Tapper på vores goodwill

'Det er jo forholdsvis enkelt at dokumentere i statistikkerne, at vi driver et utroligt billigt skolevæsen. Men kunne vi dog bare blive fri for den samme sang med besparelser år efter år, hvor vi sidder i skolebestyrelsen og diskuterer, om vi skal skære i undervisningen, så forældrene kan se det, eller vi skal gøre, som vi plejer, og se at få tingene til at glide. Holstebro har jo for eksempel heller ingen skolestartsforsøg, fordi forsøg kun må gennemføres, hvis de er ressourceneutrale. Skolelærere er jo utroligt pligtopfyldende, men jeg tror, at man på længere sigt tapper på vores goodwill. Og med forældrebriller på ville jeg da sige, at noget af det vigtigste er, at ens børn får en god kompetencegivende uddannelse - og det skal starte så tidligt som muligt'.

Der er ikke sparet på skolebudgetterne i Holstebro i år, men lærernes lønstigninger og et stigende elevtal har skullet rummes inden for den nuværende overenskomst, så der er blevet lidt færre lærere til at undervise lidt flere børn. Formanden for udvalget for børn og unge Ib Stougaard, Socialdemokratiet, har selv to børn i kommunens skolevæsen, og han er fuld af beundring, når han fortæller om lærerne.

'Vi har et utroligt godt skolevæsen', siger han og vil ikke være med til at tilføje, at det også er utroligt billigt.

'Kvalitet og penge hænger ikke nødvendigvis sammen. Vi får virkelig noget for den udgift, vi har', siger han og synes, det giver ganske meget mening, når man ikke ville være med til at betale samtlige lærere for at holde øje med eleverne i ti minutter hver morgen.

'Et minuts lærertid i Holstebro koster 800.000 kroner - så det er mange penge, det handler om'.

Om kommunens satsning på kulturen siger han:

'De 570 kroner per næse får vi mangefold igen, de har stor værdi, når det handler om at få folk til at flytte til byen. Vi giver en million om året til Schaufuss-balletten - hele verden kender Schaufuss-balletten!'

'Vi har brugt mange millioner på at udbygge børnepasningen i en årrække, næste skridt er skolevæsenet, hvor vi har lavet et projekt på 105 millioner med udbygning og renovering af skolerne, og med den nye aftale om lånefinansiering kommer vi i gang hurtigere, end jeg havde regnet med', siger Ib Stougaard og er ikke bange for, at lærernes goodwill snart er slidt op. Han fremhæver, at Holstebro foreløbig ikke har haft problemer med at få lærere til ledige stillinger.