Debat

Fælles interesser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som overenskomstansat har Kim Sørensen al mulig grund til at være utilfreds med den pension, han har udsigt til i dag. Men fremstillingen af, hvad der skete i 1992, er ikke retvisende, og hvad værre er: indlægget lægger op til et skadeligt modsætningsforhold mellem overenskomst- og tjenestemandsansatte pensionister.

Pladsen er ikke til i detaljer at gennemgå overenskomstforløbet i 1992 og placere ansvaret for, at resultatet blev, som det blev. Det kunne ellers have været interessant nok. Jeg skal nøjes med at konstatere, at også en del tjenestemandspensionister blev ramt, og at der blev påbegyndt en udvikling, som op gennem 90'erne har betydet, at tjenestemandspensionisterne er sakket agterud i forhold til lønudviklingen.

De overenskomstansatte har selv betalt deres pension. Den vil i modsætning til tjenestemændenes ikke være samfundet til byrde, skriver Kim Sørensen. Det passer ikke.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tjenestemændene har også selv betalt til deres pension. Godt nok mere uigennemskueligt i form af, at en del af lønnen blev hensat til pensionen (da jeg var ung, stod det faktisk på kroner og øre opført på lønsedlen). At beløbene ikke blev bogført i en særlig pensionsfond, men gik ind i statsregnskabet, kan ikke lægges tjenestemandspensionisterne til last.

Det korte af det lange er, at pensionisterne - uanset ansættelsesform og andre skillelinjer - har en fælles kamp at føre. Tjenestemandspensionisterne er trods efteslæb her og nu bedst stillet, men har kun kort tid til at indhente efterslæbet. De overenskomstansatte er i dag ringere stillet, men har for de flestes vedkommende længere tid til at tilkæmpe sig den nødvendige pensionsforbedring.

Skænderier de to grupper imellem vil være skadelig for begge parter. De nyligt nedsatte pensionsudvalg i DLF og Københavns Lærerforening skal da også beskæftige sig med begge ansættelsesformers pensionsproblemer. Der er god grund til at kigge på pensionerne, en væsentlig del af livslønnen. Både erhvervsaktive og pensionister bør nøje følge med i, hvad der sker på pensionsområdet - og flere blive aktive.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdelings

faglige udvalg