Debat

Ny læringskonsulent for fransk

Fra august får fransk ny læringskonsulent

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mit navn er Ulla Lund Jespersen og jeg har været så heldig at få stillingen som læringskonsulent ved fransk i Undervisningsministeriet.

Som læringskonsulent skal jeg de næste to år arbejde torsdage og fredage for UVM, mens jeg fortsætter mit arbejde som sproglærer på Katrinebjergskolen i Aarhus mandage-onsdage. Her underviser jeg i fransk, tysk og dansk som andetsprog.

Jeg er uddannet på Aarhus Fællesseminarium i 1991 og har udover Tillægsuddannelsen fra Journalisthøjskolen samt et vejlederkursus suppleret mit franske linjefag med to semestre fransk sprog og litteratur på “Université de Nice”. Jeg har undervist i ca. 20 år i fransk (mest i folkeskolens 5.-10. kl., men også i FOF regi og på EF-sprogrejser).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg brænder for faget fransk og for sprog generelt. Jeg er i gang med at tage en tysk KOPRA-uddannelse på VIA i Aarhus og går til italiensk i min fritid.

Jeg ser frem til at kunne bidrage med mine forskellige erfaringer og til at sætte mig ind i alt det nye, som et ministerielt arbejde byder på.

Det er længe siden, at jeg har glædet mig så meget til et nyt skoleår, hvor jeg nu får mulighed for at engagere mig i udviklingen af franskfaget i folkeskolen på nationalt plan og til samarbejde med alle lærere og fagpersoner fra hele landet, der har samme interesse.

Jeg tiltræder stillingen d. 8. august.

Powered by Labrador CMS