Forsker: Løntrykkere

Jobrotation og løntilskudsjob dækker over ledigheden og undergraver overenskomstsystemet, mener Flemming Ibsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jobrotation betyder, at man fordeler arbejdsløsheden på flere personer, og på den måde er der tale om en slags camouflage af ledighedens reelle størrelse, når du for eksempel sender lærere på efter- eller videreuddannelse, mens ledige lærere vikarierer for dem«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

I en periode, hvor kommunerne er tvunget til at spare, er løntilskud en smart løsning, fordi staten kompenserer kommunerne for at sende ledige i løntilskud. På den måde kan skolerne have ledige lærere gratis i arbejde i nogle perioder, hvilket betyder, at ledigheden i en vis forstand bliver holdt nede. Men det ændrer ikke ved, at der er flere lærere, end der reelt kan ansættes, forklarer han.

Fastansæt hellere

Derfor er løntilskudsjob en dårlig forretning, mener han.

»For det offentlige er det en meget dyr ordning, for det er jo dem, der betaler løntilskuddet. Og spørgsmålet er, om de penge ikke var bedre brugt ved at fastansætte nogle flere lærere. Men det er jo snarere et politisk spørgsmål om, hvilket serviceniveau og hvilken slags skole man vil have, i forhold til hvor store klassekvotienterne skal være, og hvor mange lærere der skal være i folkeskolen«.

Flemming Ibsen mener, at løntilskudsjob kan virke undergravende for overenskomstsystemet, fordi skolerne får lærerne gratis i perioder.

»På den måde fungerer lærere i løntilskud jo reelt som en slags løntrykkere, og det skaber en udfordring for hele aftalemodellen i systemet«, siger han.