Pension
0   337

Snak med lederen om de sidste år

Skoleleder og seniorlærer ser ikke på samme måde på prognoserne for lærerarbejdsmarkedet, men de kan nemt blive enige om, hvad en god senioraftale kan indeholde

Anton Lyhne nærmer sig sin 60-års-fødselsdag, og medarbejderudviklingssamtalen mellem ham og skoleleder Claus Rokkjær i begyndelsen af marts havde derfor karakter af en seniorsamtale, selv om den var en del af runden, hvor samtlige 34 lærere på Thyholm Skole snakkede individuel fortid, nutid og fremtid med skolens ledelse.

»Vi kan jo kalde det en afviklingssamtale i stedet for en udviklingssamtale«, siger Anton Lyhne med et smil.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi snakkede om en hel masse ting, fordi jeg er tillidsrepræsentant, og fordi vi for tiden er involveret i Struer Kommunes planer om at ændre på specialundervisningen. Men der blev da også tid til at komme omkring de ønsker, jeg har til det kommende skoleår«.

Det er svært at forestille sig ikke at undervise, synes Anton Lyhne.

»Jeg er glad for at være lærer. Jeg har meget af min identitet knyttet til jobbet. Derfor ligger det mig fjernt at begynde at lægge planer om at stoppe«, siger han

Det skyldes også, at han allerede for et par år siden fik en aftale med skolen om at være på nedsat tid:

»Det handler ikke om nedtrapning, men om at jeg gerne vil pleje mine interesser for musik. Derfor deler jeg sammen med en anden organist tjenesterne i tre kirker. Det svarer til 40 procent af 37 ugentlige timer, og med de 70 procent, jeg har af et lærerjob, har jeg sammenlagt godt og vel et fuldtidsjob«.

Leder Claus Rokkjær ville gerne fortsætte aftalen om nedsat tid.

»Jeg vil under alle omstændigheder gerne have Anton på skolen så længe som muligt, men det er desuden min erfaring som skoleleder på en anden skole gennem 15 år, at der forsvinder vigtig viden og vigtige kompetencer, hver gang en lærer forlader arbejdsmarkedet. I Antons tilfælde ville det for eksempel være svært at undvære ham i musikundervisningen. Derfor gælder det om at gøre det attraktivt for seniorerne at blive ved med at undervise«.

En senioraftale kan indeholde mange ting, fortæller Arbejdsmarkedsstyrelsen på webstedet Seniorpraksis.dk. Det kan være nedsat eller fleksibel arbejdstid, fritagelse for belastende opgaver eller erhvervelse af opgaver, som seniormedarbejderen er specialist i, kompetenceudvikling på lige fod med yngre kolleger og tilbud om ændret ansættelse som for eksempel deltidsansættelse suppleret med fleksibel efterløn.

På Thyholm Skole kan seniorer godt gå på nedsat tid, og ansættelsesformen kan ændres, men tildeling af andre arbejdsopgaver kniber det med.

»Kompetenceudvikling er en mulighed«, siger Claus Rokkjær. »Men der bliver ikke tale om en diplomuddannelse over flere år, som de fleste seniormedarbejdere dårligt nok kan nå at bruge, før de forlader jobbet. Særlige arbejdsopgaver til seniorer eller fritagelse for andre har jeg vanskeligt ved at se muligheden i«.

Det sidste skyldes ifølge både skoleleder og seniorlærer, at lærerne arbejder integreret, og at særlige funktioner kræver særlige kvalifikationer, som ikke har noget med alder at gøre.

»Det er rigtigt, at man på nogle skoler har brugt en funktion som skolebibliotekar til at aflaste lærere, der af den ene eller anden grund havde brug for at komme væk fra den almindelige undervisning. Sådan er det ikke længere. Skolebiblioteket skal være kraftcenter i dagens folkeskole, og bibliotekarjobbet kan ikke være en retrætepost«, siger Claus Rokkjær

»En ordning, hvor en seniorlærer trækker sig ud af teamarbejdet for at koncentrere sig om sin egen undervisning, er urealistisk. Enelærernes tid er forbi og samarbejde en nødvendighed, hvis man vil undervise i folkeskolen«, siger Anton Lyhne.

Ældre lærere får automatisk færre timer end deres yngre kolleger. Alligevel mener skolelederen på Thyholm Skole, at der kan være god grund til at tænke i færre timer.

»Vi vil gerne være med til at finde en løsning i den retning, fordi det faktisk kan få skemaet til nemmere at gå op. Jeg kan også udmærket forestille mig en seniorlærer, der går på efterløn, men fortsætter med at have et eller to hold, eller som måske påtager sig specialopgaver som at arrangere en musical eller en temauge«.

Anton Lyhne er enig:

»De fleste ældre lærere vil gerne blive ved med at have en tilknytning til skolen, fordi de føler, at jobbet er en del af dem selv, og personligt vil jeg altid tænke på mig selv som lærer. Man kan sige, at nøgleordet er identitet«.

Vil en ældre lærer gå ned i tid for at holde en undervisningsfri fredag eller mandag, stiller Claus Rokkjær sig ikke på bagbenene. Men det bliver ikke Anton Lyhne.

»Som tillidsrepræsentant skal jeg have føling med, hvad der foregår på skolen. Det kan jeg ikke have uden at være til stede. Derfor vil jeg gerne være her hver dag. Det passer mig desuden fint at have mellemtimer«.

Anton Lyhne har kun 15-16 undervisningstimer om ugen. De bliver brugt på fysik og matematik i de ældste klasser og musik i de yngste.

En perfekt fordeling, mener han.

»Det er selvfølgelig ikke alle lærere på min alder, der er så glade for jobbet, at de vil blive ved med at undervise, men for mig vil det være vanskeligt at undvære samarbejdet med kollegerne, og hvis ikke vi bliver presset udefra af nedskæringer eller bliver ramt af sygdom, tror jeg, at jeg bliver ved længe endnu«.

Skoleleder og seniorlærer er enige om mange ting, men på et punkt skilles vandene. Anton Lyhne frygter, at seniorer kan komme til at holde unge lærere ude fra skolerne:

»Faldende elevtal, sammenlægning af skoler og kommunale ønsker om at spare på budgettet tyder ikke på noget stort behov for at få de ældste lærere til at blive i jobbet, og det vil være ulykkeligt, hvis der ikke bliver plads til de nyuddannede«.

Men Claus Rokkjær tror, at der bliver så meget efterspørgsel, at skolerne i fremtiden vil være meget imødekommende over for seniorernes ønsker.

»Senioraftalerne er kommet for at blive. Der er så mange ældre lærere i folkeskolen, at jeg er sikker på, at vi får brug for at holde på dem«. |

DLF er også for pensionister

Når man bliver pensioneret eller går på efterløn, bliver man medlem af fraktion 4 i Danmarks Lærerforening. Et pensioneret medlem betaler et reduceret kontingent både til kredsen og til foreningen. Når en pensioneret lærer fylder 75, bliver man fritaget for at betale kontingent.

Fraktion 4 haret medlem i hovedstyrelsen og ti delegerede i kongressen

»Der er mange, der bliver i Lærerforeningen, efter at de er blevet pensioneret. Der er en meget stor trofasthed over for DLF. Jeg tror, det er et spørgsmål om solidaritet. Det at være lærer - det er en livsstil. Man bliver ved med at være lærer. Man bevarer kontakten til skolen. Mange har stadig tilknytning til deres game skole og kommer den første dag i måneden eller lignende og besøger skolen«, siger Greta Jørgensen, der i denne periode sidder i hovedstyrelsen for fraktion 4.

»Vi har i fraktion 4 et pensionistforum, hvor vi støtter pensionistarbejdet. Der er mange velfungerende pensionistgrupper og seniorkonferencer. Det er både af social karakter og af faglig karakter. Det blomstrer, og det er med til, at pensionisterne stadig er medlem af DLF«.

Danmarks Lærerforening er lærernes forhandlingsberettigede organisation. Når foreningen forhandler løn, kan det have en afsmittende virkning på pensionen. Ved urafstemningerne i KTO-regi har ingen af fraktion 4's medlemmer stemmeret.

»De fleste ældre lærere vil gerne blive ved med at have en tilknytning til skolen, fordi de føler, at jobbet er en del af dem selv. Personligt vil jeg altid tænke på mig selv som lærer« Anton Lyhne

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
404 andre er allerede tilmeldt