Nogle kan simpelt hen ikke komme op om morgenen. Andre har svært ved at komme i skole, fordi de ikke har det godt med kammeraterne, eller fordi de i det hele taget ikke har det godt. Der er mange årsager til elevers ulovlige fravær, og hvis man ikke har været i skole i dag, bliver det endnu sværere at komme i morgen.

»Der er nogle, der lever i familier, der har problemer med det lavpraktiske«, som skoleleder på Ørbæk Skole i Nyborg, Palle Gråe Nielsen, siger.

»Op lille Hans« er et lavpraktisk projekt.

Nyborg Kommune har hyret Dorte Gammelholm til at vække dem, der har et stort ulovligt fravær. Hun er ansat på Nyborg Ungdomsskole. Nogle ringer hun til hver morgen, andre hiver hun bogstaveligt dynen af, og nogle kører hun i skole.

Tobias Nielsen er ti år og går i 4. klasse på Aunslev Skole. Hans familie er flyttet et stykke væk fra skolen, men han går der stadig, fordi han har epilepsi, og hans mor skønner, at det er bedre for ham at blive på den lille skole.

Tidligere kørte hun ham i skole, men familien har ikke længere bil.

»Måske skal jeg skifte skole som min lillesøster. Hendes er tættere på. Der er meget langt at gå fra busstoppestedet på hovedvejen til min skole«, siger Tobias.

Og det er netop den lange gåafstand sammen med epilepsien, der er årsagen til, at Dorte Gammelholm nu i et par måneder har bragt Tobias i skole.

Billig ordning

Det er ikke transport eller taxaordning, der er formålet med »Op lille Hans«. Dorte Gammelholm skal hjælpe familien til at få en rytme, så man kommer op og af sted til skole og mærker, at nogle interesserer sig for, at man kommer i skole.

»Det er en rigtig god indsats. Den er billig, og den giver meget«, siger Thomas Laursen, formand for skole- og dagtilbudsudvalget i Nyborg.

»Vi kunne se, at fraværsprocenten steg især på de ældste klassetrin. Der var tale om bekymrende fravær, og vi satte det her i gang, fordi man erfaringsmæssigt ved, at det handler om at få brudt den onde cirkel. Årsagerne hos nogle af familierne er sociale. Andre er ikke, men vi kan i hvert fald sige, at der er problemer med fravær fra skolen«.

Der er et par og tyve familier med i ordningen, og der er hele tiden nogle, der stopper, og nye, der kommer til. Projektet er blevet forlænget en gang og kører mindst et år mere. Det koster løn til Dorte Gammelholm tre timer dagligt, kørsel og telefonregning. I alt omkring 219.000 kroner om året.

»Det er forældrenes ansvar, at eleverne møder i skolen, men man kan spørge, om de har godt af at vente, hvis det ikke lykkes for forældrene«, siger Thomas Laursen.

Eller som Dorte Gammelholm formulerer det: »Undervisningsministeriet har sat 40 millioner kroner af til en kampagne mod ulovligt fravær. Blandt andet en tv-kampagne, har jeg hørt. Men man kan få 350 af sådan nogle som mig for de penge«.

Undervisningsministeriet vil bruge 40 millioner kroner til en national kampagne mod ulovligt fravær.

Den skal køre i foråret og er allerede begyndt med et stormøde i januar, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard fortalte, at hun vil se på de forskellige løsningsmuligheder, der allerede findes både herhjemme og i Sverige og Norge.

En undersøgelse fra 2008 viser, at 6.300 elever årligt har et ulovligt fravær på mere end 20 dage. Over halvdelen af disse har givet anledning til så stor bekymring, at skolen har givet dem et særligt tilbud.

Flere kommuner har projekter, der skal mindske elevers fravær. De har ansat pædagoger eller undervisningsassistenter til at ringe eller hente elever og tale med dem.

Alle skoler kender til problemet og følger op med samtaler med elever og forældre eller med specielle ordninger. Fordi man ved, at pjæk kan ses som et nødråb fra elevens side. Fordi pjæk er en bekymrende adfærd, der kan medføre problemer i det videre uddannelsesforløb. Og fordi man af erfaring og fra undersøgelser ved, at den yderste konsekvens af manglende skolegang kan føre til kriminalitet.

Pjæk er et nødråb