Debat

Bevar efterlønnen for lærere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samfundet snor sig underligt - som en flod hele tiden i bevægelse.

Da »det grå guld« for år tilbage ville blive på arbejdsmarkedet, lo man de gamle ud og sagde: Lad de unge komme til!

Nu skal de gamle blive ved med at være arbejdsaktive - skønt de har lagt kind og kaje til øretæver på arbejdspladserne igennem et helt liv.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er eksperter, der hævder, at en ophævelse af efterlønnen betyder flere ledige.

Hvem har glæde af det?

Det har rendyrkede liberale kræfter, idet arbejdsløshedskøer kan bruges som løntrykkere.

Hvem stiller krav, hvis der står folk udenfor og banker på?

Hvis vi i vores samfund skal bevare et vist »touch« af humanisme - her: respekt for folk, der hararbejdet - så er efterlønnen værd at bevare.

Hvis man er knoklet ned, er det ret og rimeligt at få nogle gode år inden den sidste udånding.

Og socialrådgivere, sygeplejersker og skolelærere kan også opleve dyk i form af stress og psykisk nedslidning. Altså har andre end industriarbejderne glæde af efterløn.

Samfundet får i tilgift nogle fordele: De gamle kan være mere for deres børnebørn. De kan støtte de unge familier. Man kan deltage i frivilligt socialt arbejde.Og der åbnes - som man hørte i 1980'erne - for at de unge kan komme ud og virke.