Debat

Læs, læs og forstå!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk er skolens vigtigste og grundlæggende fag. Med det nedsatte timetal og de utallige andre opgaver, som skal klares - og altid i dansk - er det egentlig ikke underligt, at det tager eleverne noget længere tid, før læsefærdigheden indfinder sig, og at navnlig forståelsen udebliver hos flere end før. De dygtige klarer sig fint, mellemgruppen klarer sig - men de svage!

Der er - og har altid været - endog meget store forskelle på elevernes evner, modenhed og dermed muligheder. Det må man selvfølgelig forholde sig til ved at give dem læsestof af passende sværhedsgrad - differentiere. Desværre forudsætter de fleste fagbogsforfattere, at eleverne kan læse. Men man har opdaget, at det kniber visse steder. Derfor er billedstoffet øget og teksten tilsvarende forkortet.

Det vigtigste er at få eleven til at læse - danne billeder. Først som dias, senere som film i »slow motion« og endelig som film i normal hastighed eller hurtigere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Her kommer seriebøger og anden spændingslitteratur til ære og værdighed. Det vigtigste er, at eleven læser af lyst. Mængden er vigtig. Er der 10-15 bøger i en serie, så læser eleven 10-15 bøger - i begyndelsen med besvær, men efterhånden hurtigere og hurtigere. Dette er den ideelle form for læsetræning. Stor mængde og lystbetonet.

Først når en god læsehastighed er opnået, bliver det energi- og tidsmæssigt overkommeligt at sætte sig ind i 15-20 sider og plukke de væsentligste oplysninger ud i farten.

En færdighed, som er god at have i alle uddannelsessystemer, i alle fag, i foreninger og som borger i samfundet. Skal man bruge timer på at stride sig gennem nogle få sider, ja, så ryger sammenhængen og dermed forståelsen.

Forkortet af redaktionen