Hvordan løser vi sammen folkeskolens udfordringer, Mette? lyder spørgsmålet fra Anders Bondo efter Socialdemokratiets velfærdsudspil.

Socialdemokratiets velfærdsvalg-udspil skuffer Lærerforeningen

Måske er skolen ikke god nok til de børn, der har svært ved at navigere i projektstyring og teori - og så skal de nationale test gentænkes, skriver Socialdemokratiet i et nyt velfærdsudspil. Men udspillet forholder sig ikke til folkeskolens reelle udfordringer, mener Lærerforeningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er (...) nødt til at spørge os selv, om skolen er god nok til de børn, der har svært ved at navigere i projektstyring og teori. Lige nu taber vi nogle børn, fordi de bliver så skoletrætte, at de aldrig tager en uddannelse. De vil gerne lære og tage en uddannelse, hvis de får lov til at gøre det på deres egne præmisser. Det skal vi give plads til. Mange af de skoletrætte elever ville garanteret være helt vilde med at arbejde som smed, snedker eller industrioperatør. Men mange af dem ved ikke, hvilke muligheder de i virkeligheden har, og derfor ender de med slet ikke at vælge noget".

Det er stort set, hvad der står specifikt om folkeskolen i det velfærdsudspil, Socialdemokratiet i dag har lagt på bordet i valgkampen. Desuden skal forældre selv kunne beslutte, om deres barn skal vente et år med at starte i børnehaveklasse, og de nationale test skal gentænkes. Og så er folkeskolen også en del af den såkaldte selvstyrereform, som partiet vil gennemføre i hele den offentlige sektor som et opgør med New Public Management, der skal give de ansatte mere frihed og mere arbejdsro.

Socialdemokratiet: Folkeskolen skal løftes økonomisk 

Bondo: Brug for holdbare løsninger

Men i Lærerforeningen er formand Anders Bondo Christensen skuffet over udspillet:

"Stadig flere forældre og lærere vælger folkeskolen fra. Skal vi have vendt den udvikling, er det helt nødvendigt, at en kommende regering vil indgå i et reelt samarbejde om at løse skolens udfordringer. Det kan jeg desværre ikke læse ud af velfærdsudspillet fra Socialdemokratiet", siger Anders Bondo.

Siden 2009 er 16 procent af folkeskolelærerstillingerne nedlagt, og antallet af elever er kun faldet med syv procent. Elevernes skoledag er blevet længere, og skolerne er blevet pålagt at inkludere mange flere elever med særlige behov. 

"Når man reducerer antallet af lærere med mere end dobbelt så meget, som kan begrundes i et faldende elevtal, og ydermere samtidig beslutter, at eleverne skal gå 36 procent mere i skole, så skaber man nogle udfordringer, som skolen ikke bare selv kan løse. Vi har behov for et tæt samarbejde om at finde holdbare løsninger", siger Anders Bondo Christensen og savner også opbakning til KL's og DLF's samarbejde om en Ny start.  

Anders Bondo kvitterer for, at Socialdemokraterne nu er klar til at sætte de nationale test på pause, ind til man har fundet en version, der fungerer:

"Selvfølgelig skal vi stoppe de nationale test. Det tror jeg faktisk, at et overvældende flertal er enige om, efter flere eksperter har dokumenteret, at de er misvisende. Så det glæder vi os selvfølgelig over. Hvis vi skal teste elever i folkeskolen, så skal vi anvende nogle tests, der rent faktisk kan bruges af lærerne".

Danskerne dumper de nationale test 

Læs mere

Socialdemokratiets udspil