Svar til Nikolaj Lauritzen (Folkeskolen nummer 47). Jeg opfatter dit læserbrev som et udbrud - tanker, som jeg og mange andre ofte har tænkt.

Helt enige kan vi ikke blive, men jeg vil give dig ret i, at DLF's arbejde i flere år har båret mere præg af at komme fra et pædagogisk fakultet og ikke en fagforening. Der er blevet brugt for mange ressourcer på det pædagogiske arbejde og for lidt på det faglige.

Pædagogisk interesse og indsigt er dog nødvendig, fordi

lærere er interesserede i deres arbejde. Vi er hverken produktions- eller servicearbejdere, men ansvarlige medarbejdere i en kulturinstitution

argumentation for pauser, nødvendig møde- og samarbejdsaktivitet og medindflydelse kræver viden, indsigt og holdning til undervisning

en samlet pædagogisk og faglig holdning fjerner muligheden for, at lystpædagoger og superidealister løber med argumentation og indflydelse på dagligdagen. Det skal være muligt at have såvel et lærer- som et privatliv - hele livet.

Dit udbrud - sådan har jeg tilladt mig at kalde det - er forståeligt, for DLF har siden 1994 været for pædagogisk arbejdende og for lidt fagligt. Det er en udvikling, som alle aktive medlemmer er ansvarlige for, enten ved at støtte denne eller ved at undlade at sige fra. Troen var stor på, at hvis vi alle viste åbenhed og dokumenterede kvalitetsarbejde, så ville lærerstanden opnå respekt i alles øjne. Forventningerne til denne holdning er ikke blevet indfriet, så derfor skal der ske en skærpelse af den faglige profil, og en del af argumentationen og dokumentationen hertil skal være folkeskolens pædagogiske holdning.

Hvis du og andre fornemmer, at jeg bruger mit svar til dig til også at skabe opmærksomhed om min holdning forud for hovedstyrelsesvalget, så er fornemmelsen korrekt. Dit skarpe brev satte gang i at konkretisere nogle tanker.

Hans Rechendorff

kredsformand, Øst-Djurs Kredsen

kandidat til hovedstyrelsesvalget