Debat

Tina Nedergaard har ikke styr på fakta

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I politik er der vide rammer for debatten. Men selv politisk debat forudsætter respekt for fakta. Og her kommer landets undervisningsminister desværre til kort i et debatindlæg »Der er ikke skåret på folkeskolen« i Folkeskolen nummer 25.

Det er vigtigt at få to forudsætninger på det rene.

For det første: Modsat hvad undervisningsministerens siger, er det ikke Danmarks Lærerforening, der har foretaget den omtalte undersøgelse af økonomien på folkeskoleområdet. Det uafhængige revisionsfirma BDO Kommunernes Revision har regnet sig frem til, at der i perioden 2002-2009 er skåret seks procent af pengene til normalundervisningen. Hvis ministeren betvivler BDO's faglige rigtighed, må ministeren fremlægge konkret dokumentation.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For det andet: BDO har fratrukket udgifterne til skolevejledning for årene 2002-2004, fordi de tilsvarende udgifter efter 2004 er udskilt til en anden konto, der ikke regnes med i nogen af årene. Hvis BDO havde undladt den korrektion, ville faldet i udgifterne per elev være blevet endnu større. Billedet vil altså blive endnu værre, hvis BDO fulgte ministerens anvisninger.

I den store sammenhæng nytter det ikke at lukke øjnene for det faktum, som rapporten fra BDO dokumenterer: Der er færre penge til normalundervisningen.

Det er dog glædeligt, at Tina Nedergaard nu erkender, at det er relevant at korrigere for, at kommunerne har overtaget en pensionsforpligtelse. Hvis ministeren ikke er enig i BDO's pensionsberegninger, så må hun dokumentere sin påstand. For også fremover vil pensionsforpligtelsen spille en stor rolle, i takt med at der kommer flere overenskomstansatte.

Det er en afgørende vigtig erkendelse, fordi en debat om resurseniveauet i folkeskolen bør handle om, hvad man kan købe for pengene i skolens budget.

Efter 2009 er den økonomiske virkelighed blevet forværret. Budgetterne bliver beskåret, der blev nedlagt knap 1.100 lærerstillinger i foråret, og mange elever får stadig færre timer. Alle parter omkring folkeskolen bør forholde sig til den virkelighed.