Nu er jeg 2.g'er. Jeg har taget et halvt års pause fra folkeskoledebatten, fordi jeg ikke kunne se nogen endestation for vores fælles kamp om at få Folkeskolen tilbage. Og den bliver ringere og ringere. 

Vi har naturligvis en (forholdsvis) god undervisningsminister som i det mindste ved hun har med at gøre, men udover det, så bliver Folkeskolen værre og værre.

Og jeg er stadig i chok. For hver dag bliver jeg mentalt konfronteret med den korruption-agtige tendens der findes i samfundet, hvor det etablerede politiske system kan købe ''organisationer'' til at synes noget, der behager en bestemt regerings lovgennemførelser. Og det er en ringe form for demokrati.

Og hver dag bliver små børn sat af i deres lokale folkeskole af deres forældre, som håber på at deres børn en dag bliver dannede, demokratiske borgere. Og ligeså snart at de træder ind på deres skoles matrikel, befinder de sig på et område der har en politisk holdning, der er blevet købt af kommunerne. 

Og selvom man kan miste pusten over samfundets tendenser, så bliver problemerne jo ikke bedre af at man kigger væk. 

Nu går jeg i 2.g, og jeg blev involveret i skolepolitik for fire år siden, hvor jeg blev medlem af Danske Skoleelever - og det så jo virkelig godt ud for mig. Jeg lærte om elevdemokrati, mine landsformænd var overbevisende og positive, og deres politiske budskaber skinnede igennem i mediebilledet, hvor ''vi'' fik store mængder af taletid. 

Men så kom pengene ind i billedet - for hvordan kan man egentlig føre en elevorganisation i så tæt et samarbejde med staten? 

I samme år jeg blev indmeldt, modtog Danske Skoleelever knapt 6.2 millioner kroner. Året efter modtog organisationen 7.2 millioner. I 2016 modtog organisationen 9 millioner kroner. Og alle tre år var år, hvor skolereformen modtog kæmpe mængder af kritik på grund af de lange skoledage, inklusion, lektiecaféerne og understøttende undervisning.

Så blev det jo pludseligt meget åbentlyst hvordan man kan føre en elevorganisation. Derfor begyndte jeg at tage mere og mere afstand fra Danske Skoleelever - og i 2017 tog jeg med på organisationens generalforsamling for at se, om det egentlig var muligt at få ændret foreningens resolutioner, så disse stemte overens med elevernes version af skolereformens tiltag.

Men det kunne jeg naturligvis ikke. Det handlede ikke så meget om mit forslag i sig selv, men hele Danske Skoleelevers bestyrelse var åbentbart blevet underrettede om mit resolutionsændrings-forslag, og derfor havde de skrevet en formulering der lød som min, men som bevarede de lange skoledage, men krævede at skoledagen blev mere varieret. Som organisationen altid har kæmpet for. 

Derfor blev mit forslag forkastet, og mit forslag kom kun til diskussion, fordi det var for kort, og et andet forslag var formuleret længere. 

Og jeg gik hjem fra landsmødet med en enormt mærkelig fornemmelse. For det er jo klart at et sådant elevfællesskab altid vil bakke op om deres formand - det er jo børn der sidder og stemmer. Ingen kritik mod elevdemokratiet, men det er de færreste der tænker på at man repræsenterer hele sin skole, når man sidder til et sådant landsmøde. 

Jeg tog naturligvis mine observationer i betragtning, oprettede min egen forening, og pludseligt fik jeg en henvendelse af en af organisationens bestyrelsesmedlemmer, der ''lige'' ville sende et billede til mig af organisationsformandens udtalelser omkring min nyoprettede forening. Der stod blandt andet at Danske Skoleelever ikke skulle kommentere på nogle af mine kritikpunkter, fordi det ville gå udover Danske Skoleelever selv i sidste ende. Mærkelig kommentar, hvis man spørger mig.

Foreningsarbejdet for De Danske Folkeskoleelever var godt, men enormt ulideligt. Der sker ikke nogen foreningsmæssige fremskridt, udover møder med forskellige politikere, fordi man ikke har nogen penge til at føre en forening for. 

Nu går jeg i 2.g, og jeg er stadig i chok over Danske Skoleelevers indoktrinering af landets folkeskoleelever. Der er ingen der skal miste troen på demokratiet som jeg selv gjorde, i en alt for tidlig alder.

Min pointe er derfor at du - dig, der er lærer - skal søge mod din ledelse, og få meldt jer ud af Danske Skoleelever. Mange ledelser i Folkeskolen indvilliger til et medlemskab i Danske Skoleelever, fordi det er godt for elevrådsformændenes (og næstformændenes) demokratiske sans. Og det er det jo egentlig også - men hvis disse ledelser vidste hvad der ligger bag organisationer som disse, håber jeg de ville blive forargede. 

Søg mod din ledelse, få meldt jer ud af Danske Skoleelever, og hav et neutralt politisk ståsted - og lad jeres elever bestemme deres egen politiske overbevisning uden, at hive en hel skole med i faldet, og støtte en socialdemokratisk dannet elevorganisation med en skjult dagsorden. 

Det er synd for eleverne.