Sekretær på redaktionen Anki Pihl overrakte præmien til Peter Lyck-Damgaard.

Han vandt en gourmetmiddag

"Fagene stormer frem på folkeskolen.dk, hvor de faglige netværk er i rivende udvikling med støtte fra LB. Men hvad står 'LB' for?" Det var spørgsmålet i årets konkurrence i fagbladet Folkeskolens stand på Danmarks Lærerforenings kongres.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter Lyck-Damgaard stod der på vindersedlen, hvor der var sat kryds ved svaret Lærerstandens Brandforsikring.

Peter Lyck-Damgaard er fællestillidsrepræsentant i Sønderborg, kredsstyrelsesmedlem, og han har vundet fagbladet Folkeskolens lodtrækning om en gourmetmiddag med vin for to.

"Jeg glæder mig til at dele gevinsten med min kone", sagde den glade vinder, da han hentede sin præmie i fagbladet Folkeskolens stand i foyeren i Tivoli Congress Center i København.

"Jeg læser Folkeskolen, så hvorfor ikke deltage i konkurrencen og måske vinde en gratis middag".

Peter Lyck-Damgaard er i øjeblikket frikøbt, men underviser normalt i matematik og fysik/kemi i udskolingen på Humlehøjskolen i Sønderborg. Han er erfaren kongresdeltager og især optaget af punktet om overenskomstprojektet Ny start.