Mette Frederiksen meldte få dage efter overenskomstforliget ud, at den danske model skal »fornyes«.

»Hold nallerne væk«

Også landets toppolitikere er klar til at give den danske aftalemodel et serviceeftersyn.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tilbage i maj sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i Folketingets spørgetime, at han gerne vil være med til at drøfte ændringer i aftalemodellen. Og Socialdemokratiets statsministerkandidat Mette Frederiksen meldte få dage efter overenskomstforliget ud, at den danske model skal »fornyes«. En meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke for Ugebrevet A4 viste samtidig, at 31 procent af danskerne mener, at »der er nogle problemer med modellen«.

Serviceeftersyn til den danske aftalemodel

Ønsket om et serviceeftersyn af MED-systemet, der består af en række samarbejdsorganer for ledere og medarbejdere, fandt også vej til rapporten fra regeringens ledelseskommission, der før sommerferien præsenterede sine anbefalinger til en reform af den offentlige sektor. Kommissionen skriver i rapporten, at lønmodtagerorganisationerne skal »bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler«.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, postdoc ved Aalborg Universitet, har dog en klar anbefaling til politikerne: »Hvis der skal ske noget som helst med den danske aftalemodel, skal det komme fra parterne selv. Jeg har en bøn til Christiansborg: Hold nallerne væk!«