På bordet ligger fire A4-papirer med streger, cirkler og tal. For en udenforstående som en kode fra det ydre rum. For 14-årige Christian Vimtrup en brugsanvisning til, hvordan han skal udføre sit arbejde.

'Jeg samler en batteriindikator', fortæller han, mens han med kolbe og loddetråd sætter små dippedutter fast på en gennemsigtig, lysegrøn plastikplade.

Ved siden af ham arbejder den 18-årige lærling Morten Stæhr Pedersen lige så koncentreret på at samle testudstyr til dykpumper. Det er en hasteordre, som skal sendes direkte til USA, forklarer han ikke helt uden stolthed i stemmen. Desværre er der ikke lige noget på testudstyret, som Christian kan hjælpe ham med. Derfor har han fået den mere traditionelle lærlingeopgave, som til tider også giver besvær nok.

Christian er føl hos Morten, der er på vej til at blive elektronikmekaniker. En gang om ugen kommer han til Grundfos for at følge Morten i hans hverdag og få prøvet af, om et job i industrien kunne være en fremtid for ham.

Sammen med alle de andre daværende 7.-klasse-elever fik Christian tilbuddet om de praktiske timer på et møde før sommerferien.

'Jeg syntes, det lød spændende. Jeg har altid kunnet lide at pille ved elektronik', siger han og indrømmer, at computeren derhjemme har været skilt ad et par gange.

I hvert fald resten af skoleåret skal Christian have sin jævnlige gang i Grundfos' lærlingeafdeling, og spørgsmålet er, om det alligevel ikke bliver trættende i længden. Christian ser uforstående ud.

'Nej', siger han med overbevisning.

'Jeg tror ikke, jeg bliver træt. I hvert fald ikke, hvis det fortsætter som nu'.

At det er en forsmag på fremtiden, tænker han ikke så meget på, i de timer han sidder med elektronikken mellem hænderne. Så tænker han kun på sine opgaver.

'Men nogle gange, når jeg tager hjem, så tænker jeg på, at jeg godt ville være her. Jeg ville godt være i Mortens sted og uddanne mig til elektronikmekaniker. Men det behøver ikke nødvendigvis at være på Grundfos'.

'Det er lidt mere frit end skolen', siger han og forklarer, at det er, fordi timerne på Grundfos er noget, han selv har valgt.

'På skolen er det ikke alting, jeg gerne vil. Tysk for eksempel', siger han og ligner én, der har kedet sig i tre år uden ophør.

Men alligevel kan han godt se, at det, han har lært i skolen, nytter. I første række nævner han matematik og fysik som konkrete færdigheder, han har brug for. Morten supplerer og fortæller, at han senere vil få brug for sine danskkundskaber, når han skal skrive dokumentationer på nyere opgaver, og engelsk, når han skal slå efter i bestillingsbøgerne, og når han skal kommunikere med virksomhedens andre afdelinger rundt om i verden.

'Og så kommer jeg nok også til at bruge computeren', tilføjer Christian.

Men det bedste er, at han bliver behandlet på lige fod med de andre lærlinge.

'Desuden er det altid sjovt at skulle lave noget, der kan bruges. Men selvom det ikke skal bruges, er det også sjovt', siger han.mette