Forliget i 2018 er diskuteret i detaljerede vendinger ud fra relationen mellem KL og DLF og analyseret i bund af både ja-side og nej-side. Når analyserne  primært er funderet i relationen, er det fordi forliget baseres på parternes vilje til at bidrage til en positiv udvikling af folkeskolen.

I dette korte indlæg tager jeg udgangspunkt i, at viljen er til stede på alle sider af bordet - dvs. at både KL, DLF og kommissionens formand har den bedste vilje til at skabe de optimale forhold for fremtidens folkeskole.

Indlægget tilføjer kun nogle faktuelle ting til forligstemaet: "hvor der er vilje, er der vej" - og lader læserne selv afgøre, om det vil påvirke deres stemme eller ej.

Fakta:

Der bliver markant flere ældre indenfor de næste fire årtier og andelen af ældre over 80 stiger også markant. Det lægger pres på den kommunale økonomi.

Fakta:

Netop nu ligger KL i forhandling med finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og innovationsminister Sophie Løhde (V) om, hvor mange penge kommunerne skal have at gøre godt med til næste år - og kommunerne ønsker en udvidelse af rammen på adskillige milliarder.

Martin Damm beskriver det stigende antal borgere, varetagelse af flere sundhedsopgaver, og en kraftig stigning i antallet af borgere med diagnoser som årsag. KL skriver, at antallet af borgere over 80 år formentlig vil stige med, hvad der svarer til befolkningstallet i en gennemsnitlig kommune over de næste fem år.

De kommunale økonomichefer siger, at de har behov for at investere i anlæg for 21 milliarder kroner næste år – især skoler. Det vil betyde, at anlægsrammen skal hæves med fire milliarder i forhold til i år.

Formand Jacob Bundsgaard siger, at de nye byggerier er nødvendige for at tilpasse kommunerne til befolkningsudviklingen. Han siger også, at et efterslæb på vedligeholdelsen af ikke mindst vejene, skal rettes op.

Finansminister, Kristian Jensen er ikke til sinds at øge rammen. Selvom kommunerne har brugt mindre end budgetteret på service, har de sprængt bygge- og anlægsrammen.

De indledende forhandlinger mellem stat og kommuner bekræfter således, at det ikke er vilje, men data for fremtiden, der styrer deres valg.

Fakta:

D. 5. marts 2018 kunne man på KL's hjemmeside læse, at kommunerne landet over har effektivisering højt på dagsordenen - og det er på stort set alle områder af kommunernes udgiftsområder. Årsagen er kort fortalt flere ældre, samt utilstrækkelige og nedslidte offentlige bygninger og veje.

Vi kan således konstatere, at det ikke er vilje, men økonomiske og geografiske realiteter, der styrer kommunernes valg.

Konklusion

Uanset hvad kommissionen ender med at anbefale, er det en realitet, at den offentlige sektor får mere at lave de næste 40 år. Derfor er der - som jeg ser det ud fra ovenstående - to muligheder:

- At de offentligt ansatte sætter al deres samlede fælles styrke ind på at modstå de mest kritiske besparelser på det samlede offentlige område eller

- At de enkelte fagforbund hver især slås for at rage så stor en del af den samlede velfærdskage til sig som muligt.

Måske vil en kommission bidrage til at belyse, hvorfor netop lærerne i den offentlige sektor har behov for en større bid af kagen. Måske vil en kommission ikke have synderlig effekt.

Fremtidsperspektivet er konfliktfyldt. Spørgsmålet er, om valget kan koges ned til, om det kan svare sig at tage en konflikt nu eller om 3 år - intet tyder på, at kommunerne vil være mere tilbøjelige til at tilføre flere midler, som tiden går.

Danmarks statistik: Markant flere ældre i fremtiden

Altinget: KL's ønskeliste

KL: Kommuner effektiviserer for milliarder