Sjæl og sorg i silhuet

”Der sad fire børn ved et bord i et lille køkken. To drenge og deres yngre søstre. For enden af bordet sad en uhyggelig skikkelse, som var klædt i en sort kappe. Hans ansigt var skjult under hætten, så kun den skarpe næse stak frem. Udenfor, ved siden af døren, stod hans le.

Det var døden.”

Glenn Ringtved skriver om dødens besøg i den lille familie i billedbogen ”Græd blot hjerte…”. Det er en bog, som Glenn Ringtved har tilegnet sin mor Lone Ringtved Madsen. Moderen døde af kræft efter et hårdt sygdomsforløb. Da det stod klart, at der ikke var mere at gøre i forhold til helbredelse, så lød det fra moderen: ”Græd blot hjerte, men brist ej.”

Det gav afsættet til bogen, som forfatteren skrev samme nat, - med håndskrift og i lige netop den udgave, der skulle være den endelige udgave.

”Græd blot hjerte…” fortæller om de fire børn, der natten igennem forsøger at holde døden hen med kaffedrikning i køkkenet. ”Og hver gang Døden havde drukket ud, stod den største af drengene klar med kaffekanden. ’En lille tår til, Herre?’, sagde han venligt. Døden nikkede, for han elskede kaffe. Og helst skulle den være stærk og sort som natten selv.”

Under kaffedrikningen fortæller Døden en historie til børnene. Døden fortæller om de to brødre Sorg og Gråd, der mødes og bliver forelskede i de to søstre Glæde og Latter. Moralen i Dødens historie er, at man ikke kan leve uden sin modsætning. Sorg og Glæde bliver  gift, det samme gør Gråd og Latter. Og de lever lykkeligt midt mellem de to barndomshjem.

Da morgengryet nu kommer til køkkenvinduet, så har den ældste dreng lært livets lektie: ”Hvad var livet værd, hvis der ikke fandtes en død?”. Derfor skænker han ikke mere kaffe til Døden, men siger: ”Vi må ikke forstyrre livets gang.” Så går Døden ovenpå til farmoderens seng.

”Suk, mit Hjerte, brist kun ikke, Vennen har Du, seer ham ikke! ” Digteren Gerson skrev sådan i 1842, men citatet stammer (ifølge Vogel-Jørgensens ”Bevingede ord”) fra et gammelt skæmtevers. Dødens afslutningsreplik til børneflokken i køkkenet er netop en version af dette vers: ”Græd blot hjerte, men brist ej”, og som Glenn Ringtved skriver, så trøster det børnene: ”Børnenes sorg var stor, men de huskede Dødens ord, og de var dem altid til trøst.”

Glenn Ringtveds tekst er poetisk, men den bæres ud i verden og i børnehøjde af Charlotte Pardis tegninger til teksten. På første billede ser man de fire børn (og den kutte&sortklædte Døden) i køkkenet. Børnene har store næser, sorgmodige øjne og de sidder tavse med saftevandsglas foran sig. De ser ned i bordet, på hinanden og på døden, og de er er tegnet netop så kede af det, som børn må være, når Døden sidder med ved bordet. Portrætterne af Sorg og Gråd er lige så sorgmodige og sorgfulde, som de bør være. De har bøjede rygge og huerne ned over ørerne alt mens de bakser med trillebør og mudder i et regngråt landskab. I modsætning til det blågrå sorg&gråd-billede, så er Glæde og Latter smilende piger midt i røde valmuer og iklædt gulblomstrede kjoler.

Den skrevne tekst kan give handlingsforløb og tanker, men billeder kan give liv og form til handlingen. Billederne kan fortælle det, der ikke kan skrives med ord. Når man på det sidste billedopslag ser skyggen af den ældste dreng, der står ved vinduet og mindes farmoderen, så kaster han skygge i form af sig selv sammen med silhuetten af en ældre kvinde. ”Og de lod vinden kærtegne deres ansigter. Så følte de, at hun var hos dem.” Sådan står der i teksten, men billedsiden viser, at det ikke kun er noget, de føler. Hun er der. Som et vindpust og en skygge, der lægger hånden på drengens skulder.

Charlotte Pardi er en af de unge illustratorer, der i særlig grad kan ramme børns tanker, følelser og oplevelser. Der er humor, energi og liv i alle de børn, hun får frem på siderne. Det er tegningerne, der giver læseren og børnene et billede af, hvordan man kan forlige sig med Dødens besøg.

Andre bøger til børn skriver også om liv og død i børns liv. Klassikeren er jo Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” fra 1973, men der er flere nye og illustrerede bøger. ”Monster” af Patrick Ness handler (også) om en kræftsyg mor og en ensom dreng, Wolfgang Erhbruchs: ”And, døden og tulipanen” og Kim Fupz Aakesons: ”Så blev farfar et spøgelse” er andre billedbøger om dette tema..

P.S.: Det er billederne, der fortæller historierne med poesi og varme. Men der er også en helt u-illustreret bog om Ellen, der har mistet sin lillebror David: ”Ellens Ark” af Rebecca Bach-Lauridsen. Her skal man selv lave alle billeder.

P.S ”Græd blot hjerte…” er oversat til engelsk og vandt prisen: ”Winner of the 2017 American Library Association Batchelder Award”. Det er stort. Også i Nordjylland.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg UCN

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals