Bett er en årligt tilbagevendende event i London til folk, der ønsker at følge med i udviklingen inden for læringsteknologi.

Forsker: Vi snakker ikke samme sprog om it-kompetencer

Når vi i de fire nordiske lande snakker om et af tidens helt store nøgleord om digital didaktik, mener vi i virkeligheden fire forskellige ting, lyder det fra den italienske forsker Stefania Bocconi.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Computational thinking' hedder et af kodeordene på årets Brett-messe om it i undervisningen i London. Begrebet dækker over en tænke- og arbejdsmåde, hvor man kan løse problemer eventuelt ved hjælp af it som redskab, men hvor målet ikke er at mestre selve redskaberne.

Onsdag eftermiddag var flere hundrede mennesker samlet for at høre, hvordan de nordiske lande arbejder med 'computational thinking'. Første kvinde på talerstolen var den italienske forsker Stefania Bocconi, der de seneste fire måneder har forsket i netop det.

Indledningsvist understregede hun, at der bliver lagt meget energi og mange resurser i at få 'computational thinking' ind i undervisningen i grundskolen, men at der stadig er en kløft imellem udmeldingerne på politisk niveau, og hvad der konkret foregår i undervisningen.

Det hænger blandt andet sammen med, sagde Bicconi, at der endnu ikke findes en fælles definition af begrebet, som alle lande og aktører tilslutter sig.

"Det interessante er dog, at der er rimelig enighed i de nordiske lande om, at nogle koncepter og færdigheder er indeholdt i begrebet", sagde hun.

Virtual reality er over alt

Der er rimelig enighed om, at 'computational thinking' er en tanke- og arbejdsproces, der er uafhængig af specifikke teknologier og fag, og at det blandt andet betyder, at man kan nedbryde problemer i mindre dele for at forstå dem. Samarbejde, kreativitet og at kunne arbejde med åbne problemstillinger, hvor ingen kender svaret på forhånd, mener man i de nordiske lande også er en del af 'computational thinking'. Abstrakte begreber - og programmering

Stefania Bocconi har undersøgt, hvilke andre begreber og metoder, 'computational thinking' bliver sat i forbindelse med i dokumenter som love og rapporter i de nordiske lande.

Her dukker abstrakte begreber som 21st centrum skills, problemløsning, logisk tænkning og kommunikation ofte op. Men også konkrete færdigheder som programmering.

"I Finland og Norge bliver 'computational thinking' ofte nævnt i sammenhæng med arbejde med algoritmer. I Sverige programmering. I Danmark teknologiforståelse", lød det fra Stefania Bocconi.

"Det er interessant, fordi det peger på, hvad hovedfokus er i de forskellige lande".

Alle børn skal lære at kode i folkeskolen

Hvis man vil sikre, at ambitionerne oppefra også afspejler sig i den konkrete undervisning ude i folkeskolen, så er det vigtigt med en systematisk tilgang, understregede forskeren.

"Der er behov for at sikre, at kommuner og skoler også kan finde vej gennem det mål og ønsker, der kommer oppefra. Vær sikker på at involvere alle nøgleaktørerne, så det er tydeligt for alle, hvad der menes med begreberne, og hvad målsætningen er", sagde hun.

De nordiske lande er vidt forskellige steder, når det kommer til at få it-kompetencer ind i pensum i undervisningen, påpegede Bocconi.

"I Finland og Sverige integrerer man dem i matematik og sløjd, samtidig med at man har et selvstændigt it-fag. I Danmark og Norge arbejder man med at oprette et selvstændigt fag".

Endelig understregede forskeren den fælles udfordring for de nordiske lande, at lærerne og læreruddannelsen mangler et fagligt løft, når det kommer til både brug af specifikke tekniske hjælpemidler, programmering og abstrakte kompetencer som 21. Century skills.