Debat Leder Formålsparagraffen
1   289

Folkeskolen som affyringsrampe

Skolens Rejsehold - der netop nu drager gennem landet - har en klar opgave: Holdet skal »komme med konkrete forslag til forbedringer« af folkeskolen, står der i kommissoriet. Det skal ske med henblik på, at »folkeskolen skal være en bedre affyringsrampe for de unges videre vej i uddannelsessystemet«.

Der er ikke noget galt i, at så mange som muligt får en videregående uddannelse, tværtimod. Det er metaforen »affyringsrampe«, der skurrer i ørerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Den er ikke tilfældig, metaforen. Lars Løkke Rasmussen har brugt den flere gange, siden han tiltrådte som statsminister. Det er sådan, han ser folkeskolen. Som en affyringsrampe, der sender unge mennesker flyvende gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet.

Ordet understreger på en farverig måde den ændring af folkeskolelovens formålsparagraf, som regeringen vedtog sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i 2006, der gjorde folkeskolen til første trin i uddannelsessystemet. Før havde skolen været noget i sig selv. Nemlig en demokratisk dannelsesinstitution.

Nu slår den første sætning i formålsparagraffen fast, at folkeskolen skal »give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse«. Før havde skolen til opgave at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder, »der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«.

Også den sidste sætning i formålsformuleringen blev rettet ind efter det nye perspektiv. Nu skal »skolens virke« blot være »præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Før skulle »skolens undervisning og hele dagligdag bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Skiftet er dramatisk. Skolen har i mange år skullet skabe demokratisk sindede, myndige borgere, der kunne medvirke til at opbygge et solidarisk velfærdssamfund. Nu skal skolen uddanne fagligt dygtige unge, der kan videreuddanne sig til konkurrencedygtig arbejdskraft. Den ideelle elev er nu en præsterende elev; før var den demokratiske elev idealet.

Skiftet skyldes, at politikere og myndigheder vil opruste nationen i kampen om markedsandele på det globale marked. Danmark skal være et af de ti rigeste lande i verden i 2020, mener statsministeren. Og i top fem i Pisa. Netop derfor arbejder Skolens Rejsehold for det rådgivende organ, Vækstforum, som Lars Løkke Rasmussen har nedsat for at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne, ikke for Undervisningsministeriet.

Det er en forandring i skolesyn, der sker i mange demokratiske lande i disse år, trukket fremad af EU og OECD, i et forsøg på at svare igen på de massive investeringer, der sker i uddannelse i Kina og andre asiatiske lande.

Altså: For at beskytte velstanden i de rige, demokratiske lande mod angreb fra asiatiske tigerøkonomier bliver den demokratiske dannelse af børn og unge neddroslet i skolen til fordel for en styrkelse af deres faglige kompetencer.

Det giver ikke mening. Så forfalder demokratiet jo.

John Villy Olsen, jvo@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ