Stor tilfredshed med ny arbejdstid

Otte ud af ti lærere mener, at deres nye arbejdstidsaftale er med til at styrke den professionelle lærer, viser en foreløbig evaluering blandt 19 kommuner.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdstidsaftalen giver gode muligheder for fleksibel planlægning.

Den giver teamet mulighed for mere fleksibelt forældresamarbejde.

Den understøtter lærernes ansvar for undervisningen.

De udsagn er otte ud af ti lærere enige i, når man spørger dem om deres nye arbejdstidsaftale, som 79 kommuner har indført i 2009. Flere kommer til efter sommerferien i år. Undersøgelsen dækker 19 kommuner.

»Det er meget positivt, at mellem 75 og 80 procent allerede nu vurderer, at de har fået mange fordele som øget fleksibilitet og et selvstændigt pædagogisk råderum med den nye aftale«, siger formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

I evalueringen giver tre ud af fire lærere udtryk for, at implementeringen af deres nye arbejdstid er gået godt.

»Jeg mener, at det er den arbejdstidsaftale, som har været lettest at implementere. Det er jeg positivt overrasket over. Det har været en kæmpeudfordring, men de resultater, vi kan se indtil nu, ser meget positive ud«, siger han.

84 procent er enige eller delvist enige i, at arbejdstiden giver teamet mulighed for en fleksibel planlægning af forældresamarbejdet.

»Aftalen giver en bredere ramme for forældresamarbejdet, som man så selv skal fylde ud som lærer«.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at denne evaluering er den første, og at der skal flere undersøgelser til, før man kan se, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

»Hvis man for eksempel tager teamsamarbejdet, så synes nogle, at en løs ramme gør det svært at vide, hvornår man er færdig med sin opgave. Og mange siger, at den mere fleksible ramme gør, at man kan forstærke fokus på at få opgaven løst godt. Vi skal være opmærksomme på begge dele. Vi skal også være opmærksomme på, at det for nogle lærere, for nogle team, er en stor udfordring i højere grad selv at skulle bestemme og definere, hvornår opgaven er godt nok løst«.

Ledelse udfordrer

Et af de steder, hvor lærerne er knap så begejstrede, er, når det gælder den løbende dialog mellem ledelsen og lærerne om mål for undervisningen, og om hvordan man prioriterer og omprioriterer opgaverne. Et klassisk eksempel er en klasse, hvor der pludselig opstår problemer. Teamet er nødt til at bruge tid og energi på ekstra forældresamarbejde og klassen i almindelighed. I den situation skal lærerne nedprioritere andre opgaver.

»Det skal man ikke som lærer eller lærerteam stå alene med. Det er en ledelsesopgave at gå i dialog med lærerne om at prioritere opgaverne. Her siger både ledere og lærere, at det skal man arbejde med. Det er ikke noget, vi kan løse herfra eller fra kredsens side, men vi kan være med til at skubbe nogle initiativer i gang, der kan sætte processer i gang på den enkelte skole«, siger Gordon Ørskov Madsen, som lige nu planlægger et initiativ med skolelederne.

Knap halvdelen af lærerne mener, at målet om at få en mere enkel og mindre bureaukratisk planlægning på skolen endnu ikke er nået.

»Der er nogle mere smarte måder at gøre tingene på. Nogle har ikke nået andet end at gøre det samme som i den gamle arbejdstidsaftale, så man har endnu ikke oplevet det mindre bureaukrati, som vi gerne vil opnå. Men det skal nok komme«.

Arbejder på at få alle med

62 kommuner gik over til nye aftaler sidste år. DLF forventer, at 11 flere skifter i år. I 11 kommuner arbejder lærerne efter en såkaldt KTO-aftale, der meget ligner den arbejdstidsaftale, som parterne blev enige om i 2008. Men 15 kommuner mangler stadig at få en arbejdstidsaftale, hvor den professionelle lærer står i centrum.

»Vi vil gå konkret ind og se på, hvorfor ikke alle er med. Der er ikke én årsag, der er mange forskellige. Når vi har det fuldstændige billede, så forestiller jeg mig, at vi dels drøfter med KL, hvordan vi får alle med, dels stiller os til rådighed for de kredse, som gerne vil gøre et forsøg mere«.

Gordon Ørskov Madsen forventer ikke, at der bliver snakket om lærernes arbejdstid ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2011.

»Vi er ikke langt nok. Vi har ikke tilstrækkeligt sikre erfaringer til, at det kan blive et overenskomstspørgsmål i 2011. Vi er nødt til at give os selv tid til at have nogle langt mere sikre meldinger for at kunne diskutere, om der er noget, der skal justeres. Og så er der en hel del kredse, der først kommer i gang til næste skoleår. De skal også have en chance«.

KL og DLF har et større fælles evalueringsprojekt af deres aftale. De første resultater ventes i efteråret.