Debat
Islam eller Brøndby IF?
I dagens Danmark ser vi hvordan folk tillægger religion mindre værdi, men er alligevel er religion en stor del af skemaet og ses som en enorm hellig status. Men hvorfor tillægger vi religion større værdi, når nogle mennesker finder større lykke, glæde og menneskelige værdier i ikke religiøse sammenhænge.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg ligger hjemme i min seng efter ekskurstionstur med læreruddannelsen. Jeg ligger med telefonen og tjekker min Snapchat story. 1 efter 1 klikker jeg videre den ene efter den anden. Og havner hos min gode ven, som er i Haderslev for at se SønderjyskE mod Brøndby IF i fodbold. Min ven er kæmpe Brøndby fan og ser alle de kampe han kan komme til. Han skråler med på alle sange. Han ved alt hvad der foregår på og uden for banen. Brøndby er hans et og alt, hvilket han kvitterede med en tatovering af et Brøndby logo på låret et par dage for inden. Brøndby i med og modgang.
Selvom jeg ofte kan grine lidt over hans lidenskab og hans hæse stemmer under kampene - kan jeg ikke undgå være glad på hans vegne over at have så en fantastisk passion for noget.
Og lige netop af den årsag har emnet religions særstatus irreteret mig. Vi lever i et dagens Danmark hvor flere og flere frasiger sig en religion, men finder gnist og menneskelige værdier andre steder fra. Men alligevel bruger vi så meget tid og energi på at fortælle at religion er det helligste vi har.
Vores ekskursionstur, som jeg nævte først gik det til Gellerup i Århus. Her skulle vi først besøge en muslimsk friskole, hvorefter vi skulle til fredagsbøn i en Moske. Hensigten var at opleve en fremmed kultur og udslette nogle fordomme, hvilket blev gjort til perfektion. Jeg tog herefter en snak med mine medstuderende om hvad de havde fået ud af turen, mange af dem var positivt overaskede og syntes det havde været en god kulturel oplevelse. Og den holdning deler og anderkender jeg.
Men den kulturelle oplevelse kunne vi have fået så mange andre steder. Hvorfor er det altid kirker, templer og mosker vi besøger når vi er på studie og rekursionsture? Hvorfor er der aldrig en skoleklasse der har taget til en fodboldkamp med Brøndby IF? Oplevet hvordan fælleskab, værdier, sammenhold og lyst vokser i sang og broderskab på denne måde?
I mine øjne kan fodboldfankultur være lige så helligt og meningsgivende som religion for nogle personer. Og det mener jeg vi i lige så høj grad skal anderkende!
